Bg 3.8
niyataṁ kuru karma tvaṁ
karma jyāyo hy akarmaṇaḥ
śarīra-yātrāpi ca te
na prasidhyed akarmaṇaḥ
niyatam — foreskrevne; kuru — gør; karma — pligt; tvam — du; karma — arbejde; jyāyaḥ — bedre; hi — afgjort; akarmaṇaḥ — end intet arbejde; śarīra — kropslig; yātrā — opretholdelse; api — selv; ca — også; te — din; na — aldrig; prasiddhyet — kan fuldføres; akarmaṇaḥ — uden arbejde.
Gør din foreskrevne pligt, for at gøre det er bedre end at være uvirksom. Man kan ikke engang opretholde sin fysiske krop uden at arbejde.
FORKLARING: Der findes mange pseudomeditatører, der falsk udgiver sig for at være af ædel byrd, og der er højt uddannede mennesker, der foregiver at have ofret alt for at gøre fremskridt i åndeligt liv. Herren Kṛṣṇa så ikke gerne, at Arjuna blev en sådan hykler. Herren ville hellere, at Arjuna gjorde sine foreskrevne pligter, sådan som de er anvist for kṣatriyaer. Arjuna var familiefar og general i militæret, så derfor var det bedre for ham, at han forblev i sin stilling og gjorde sine religiøse pligter, som de foreskrives for kṣatriyaer med familie. Den slags handlinger renser gradvist hjertet på et verdsligt menneske og befrier det for materielle urenheder. At leve et liv i såkaldt forsagelse for at blive forsørget af andre bifaldes hverken af Herren eller noget religiøst skrift. Når alt kommer til alt, må man arbejde på en eller anden måde for at opretholde livet. Arbejde bør ikke opgives lunefuldt, uden at man først er blevet renset for materialistiske tilbøjeligheder. Alle i den materielle verden besidder med sikkerhed den urene tilbøjelighed til at ville herske over den materielle natur eller med andre ord til at søge sansenydelse. Disse urene tendenser skal først væk. Uden at blive renset gennem foreskrevne pligter bør man aldrig forsøge at blive en såkaldt transcendentalist og forsage sit arbejde for at leve på bekostning af andre.