TEXT 23
gata-saṅgasya muktasya
jñānāvasthita-cetasaḥ
yajñāyācarataḥ karma
samagraṁ pravilīyate
gata-saṅgasya — af den, der ikke er knyttet til den materielle naturs kvaliteter; muktasya — af den befriede; jñāna-avasthita — situeret i transcendens; cetasaḥ — af den, hvis visdom; yajñāya — for Yajña (Kṛṣṇas) skyld; ācarataḥ — af den, der handler; karma — arbejdet; samagram — fuldstændigt; pravilīyate — bliver ét med.
Det arbejde, der gøres af et menneske, der ikke er knyttet til den materielle naturs kvaliteter, men er helt situeret i transcendental viden, opgår fuldstændigt i transcendensen.
FORKLARING: Når man bliver helt Kṛṣṇa-bevidst, befries man for alle dualiteter og bliver således fri for de materielle kvaliteters besmittelse. Man er befriet, for man kender sin naturlige position i forhold til Kṛṣṇa, og således kan sindet ikke rokkes fra Kṛṣṇa-bevidsthed. Som følge deraf gør man alt, som man gør, for Kṛṣṇa, der er den oprindelige Viṣṇu. Alle ens handlinger er således formelt set ofringer, for offerhandlinger sigter mod at tilfredsstille den Højeste Person, Viṣṇu eller Kṛṣṇa. De resulterende reaktioner på alt sådant arbejde opgår med sikkerhed i transcendensen, og man vil ikke komme til at lide materielle eftervirkninger.