TEXT 32
evaṁ bahu-vidhā yajñā
vitatā brahmaṇo mukhe
karma-jān viddhi tān sarvān
evaṁ jñātvā vimokṣyase
evam — således; bahu-vidhāḥ — forskellige slags; yajñāḥ — ofringer; vitatāḥ — er udbredte; brahmaṇaḥ — Vedaernes; mukhe — gennem munden; karma-jān — fødte af arbejde; viddhi — du bør forstå; tān — dem; sarvān — alle; evam — således; jñātvā — når du kender; vimokṣyase — du vil blive befriet.
Alle disse forskellige former for offerhandling er godkendte af Vedaerne, og alle udspringer de af forskellige former for arbejde. Ved at kende dem som sådan vil du blive befriet.
FORKLARING: Som beskrevet ovenfor står der i Vedaerne, at forskellige slags offerhandlinger passer til forskellige slags arbejdere. Fordi mennesker er så dybt nedsunket i den kropslige livsopfattelse, er disse offerhandlinger arrangeret på en sådan måde, at man enten kan arbejde med kroppen, med sindet eller med intelligensen. Men alle anbefales de for til syvende og sidst at lede én til frigørelse fra kroppen. Dette bliver hermed bekræftet af Herren med Hans egne ord.