TEXT 40
ajñaś cāśraddadhānaś ca
saṁśayātmā vinaśyati
nāyaṁ loko ’sti na paro
na sukhaṁ saṁśayātmanaḥ
ajñaḥ — en tåbe, som ingen viden har om standardskrifter; ca — og; aśrad-dadhānaḥ — uden tro på de åbenbarede skrifter; ca — også; saṁśaya — der har tvivl; ātmā — en person; vinaśyati — falder tilbage; na — aldrig; ayam — denne; lokaḥ — verden; asti — eksisterer; na — ej heller; paraḥ — det næste liv; na — ej heller; sukham — lykke; saṁśaya — tvivlende; ātmanaḥ — for personen.
Men uvidende og troløse personer, der betvivler de åbenbarede skrifter, opnår ikke Gudsbevidsthed; de falder ned. For den tvivlende sjæl er der ingen lykke i hverken denne verden eller den næste.
FORKLARING: Blandt alle de mange autoritative standardskrifter er Bhagavad-gītā det bedste. Personer, der nærmest er som dyr, har ingen tro på eller viden om de åbenbarede skrifter, og selv om nogle af dem har kendskab til eller kan citere passager fra de åbenbarede skrifter, har de i virkeligheden ingen tro på disse ord. Og selv om andre tror på skrifter som Bhagavad-gītā, tror de hverken på eller tilbeder Guddommens Personlighed, Śrī Kṛṣṇa. Sådanne personer kan ingen status have i Kṛṣṇa-bevidsthed. De falder ned. Blandt alle de ovennævnte personer gør de, der er uden tro og altid tvivler, slet ingen fremskridt. Mennesker uden tro på Gud og Hans åbenbarede ord finder intet godt i hverken denne verden eller den næste. For dem findes der overhovedet ingen lykke. Man bør derfor følge principperne i de åbenbarede skrifter med tro og derved blive ophøjet til kundskabens niveau. Kun denne viden kan hjælpe én til at blive løftet til det transcendentale niveau af åndelig forståelse. Tvivlende personer har med andre ord slet ingen status i åndelig frigørelse. Man skal derfor følge i fodsporene på de store ācāryaer i discipelrækken og således opnå fuldendelse.