TEXT 11
kāyena manasā buddhyā
kevalair indriyair api
yoginaḥ karma kurvanti
saṅgaṁ tyaktvātma-śuddhaye
kāyena — med kroppen; manasā — med sindet; buddhyā — med intelligensen; kevalaiḥ — med rensede; indriyaiḥ — med sanserne; api — endog; yoginaḥ — Kṛṣṇa-bevidste personer; karma — handlinger; kurvanti — de udfører; saṅgam — tilknytning; tyaktvā — idet de opgiver; ātma — af selvet; śuddhaye — for renselse.
De, der er yogīer, opgiver enhver tilknytning og handler med kroppen, sindet, intelligensen og endog med sanserne udelukkende med renselse for øje.
FORKLARING: Når man handler i Kṛṣṇa-bevidsthed for at tilfredsstille Kṛṣṇas sanser, renses alle handlinger, der gøres af kroppen, sindet, intelligensen og selv af sanserne, for materiel besmittelse. Der er ingen materielle reaktioner som følge af en Kṛṣṇa-bevidst persons handlinger. Derfor kan rensede handlinger, der almindeligvis kaldes sad-ācāra, let udføres ved at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed. Śrīla Rūpa Gosvāmī beskriver dette i sin Bhakti-rasāmṛta-sindhu (1.2.187):
īhā yasya harer dāsye
karmaṇā manasā girā
nikhilāsv apy avasthāsu
jīvan-muktaḥ sa ucyate
“Den, der handler i Kṛṣṇa-bevidsthed (eller med andre ord i Kṛṣṇas tjeneste) med sin krop, sit sind, sin intelligens og sine ord, er en befriet person selv i den materielle verden, skønt han måtte være optaget af mange såkaldt materielle ting.” Han har intet falsk ego, for han tror ikke, at han er denne materielle krop, eller at han ejer kroppen. Han ved, at han ikke er denne krop, og at kroppen ikke tilhører ham. Han tilhører selv Kṛṣṇa, og kroppen tilhører også Kṛṣṇa. Når man bruger alt, der er frembragt af ens krop, sind, intelligens, tale, liv, rigdom osv. – alt, som man ejer – i Kṛṣṇas tjeneste, bliver man øjeblikkeligt forbundet med Kṛṣṇa. Man bliver ét med Kṛṣṇa og er blottet for det falske ego, der foranlediger én til at tro, at man er kroppen osv. Dette er det fuldendte stadie af Kṛṣṇa-bevidsthed.