TEXT 19
ihaiva tair jitaḥ sargo
yeṣāṁ sāmye sthitaṁ manaḥ
nirdoṣaṁ hi samaṁ brahma
tasmād brahmaṇi te sthitāḥ
iha — i dette liv; eva — afgjort; taiḥ — af dem; jitaḥ — besejret; sargaḥ — fødsel og død; yeṣām — de, hvis; sāmye — i sindsligevægt; sthitam — placeret; manaḥ — sind; nirdoṣam — fejlfri; hi — sandelig; samam — i lighed med; brahma — den Højeste; tasmāt — derfor; brahmaṇi — i den Højeste; te — de; sthitāḥ — er situeret.
De, hvis sind er grundfæstet i balance og sindsligevægt, har allerede sat sig ud over fødslen og dødens betingelser. De er fejlfrie som Brahman og således allerede situeret i Brahman.
FORKLARING: Sindsligevægt er som nævnt ovenfor tegn på selverkendelse. De, der faktisk har opnået et sådant stadie, må anses for at have sat sig ud over de materielle betingelser, især fødsel og død. Så længe man identificerer sig med denne krop, er man at betragte som en betinget sjæl, men så snart man gennem selverkendelse er blevet ophøjet til stadiet af sindsligevægt, er man befriet fra det betingede liv. Man er med andre ord ikke længere underlagt at skulle tage fødsel i den materielle verden, men kan komme til den åndelige verden efter sin død. Herren er fejlfri, for Han føler hverken tiltrækning eller aversion. Når det levende væsen ligeledes ikke føler tiltrækning eller aversion, bliver han også fejlfri og kvalificeret til at komme til den åndelige verden. Sådanne personer må betragtes som allerede befriede. Deres kendetegn bliver beskrevet i det følgende.