No edit permissions for Dansk

TEXT 26

yato yato niścalati
manaś cañcalam asthiram
tatas tato niyamyaitad
ātmany eva vaśaṁ nayet

yataḥ yataḥ — hvor end; niścalati — bliver afgjort ophidset; manaḥ — sindet; cañcalam — flakkende; asthiram — ustadigt; tataḥ tataḥ — derfra; niyamya — efter at have reguleret; etat — dette; ātmani — i selvet; eva — afgjort; vaśam — kontrol; nayet — må bringe under.

Fra hvorend sindet vandrer hen på grund af sin flakkende og ustadige natur, må man afgjort trække det tilbage og igen bringe det under selvets kontrol.

FORKLARING: Sindet er flakkende og ustadigt. Men en selvrealiseret yogī er nødt til at have kontrol over sindet. Sindet må ikke styre ham. Den, der behersker sindet (og dermed sanserne), kaldes gosvāmī eller svāmī, og den, der styres af sindet, kaldes go-dāsa eller sansernes tjener. En gosvāmī ved, hvad standarden af sanselig glæde er. I transcendental sanselykke er sanserne engagerede i Hṛṣīkeśa, sansernes højeste ejer, Kṛṣṇas, tjeneste. At tjene Kṛṣṇa med rensede sanser kaldes Kṛṣṇa- bevidsthed. Det er vejen til at få sanserne under fuld kontrol. Hvad mere er, er det den højeste fuldkommenhed i yoga-udøvelse.

« Previous Next »