TEXT 29
sarva-bhūta-stham ātmānaṁ
sarva-bhūtāni cātmani
īkṣate yoga-yuktātmā
sarvatra sama-darśanaḥ
sarva-bhūta-stham — situeret i alle levende væsener; ātmānam — Oversjælen; sarva — alle; bhūtāni — væsener; ca — også; ātmani — i selvet; īkṣate — ser; yoga-yukta-ātmā — den, der er forbundet i Kṛṣṇa-bevidsthed; sarvatra — overalt; sama-darśanaḥ — ser med samme syn.
En sand yogī ser Mig i alle levende væsener og ser også alle levende væsener i Mig. Ja, den selvrealiserede person ser Mig, den samme Højeste Herre, overalt.
FORKLARING: En Kṛṣṇa-bevidst yogī er den fuldkomne seer, for han ser Kṛṣṇa, den Højeste, befinde Sig i alles hjerter som Oversjælen eller Paramātmā. Īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ, hṛd-deśe ’rjuna tiṣṭhati (Bg. 18.61). I Sit Paramātmā-aspekt befinder Herren Sig i hjertet på en hund såvel som på en brāhmaṇa. Den fuldendte yogī ved, at Herren for evigt er transcendental og ikke bliver materielt påvirket af Sin tilstedeværelse i enten en hund eller en brāhmaṇa. Det er Herrens suveræne neutralitet. Den individuelle sjæl befinder sig også i hvert enkelt hjerte, men han er ikke i alle hjerter. Det er forskellen på den individuelle sjæl og Oversjælen. Den, der ikke virkelig udøver yoga, har ikke dette klare syn. En Kṛṣṇa-bevidst person kan se Kṛṣṇa i hjertet på både den troende og den troløse. Dette bliver bekræftet i smṛti (som citeret i Cc. Madhya 24.78): ātatatvāc ca mātṛtvād, ātmā hi paramo hariḥ. Herren, der er ophav til alle levende væsener, er som moderen og forsørgeren. Ligesom moderen er upartisk over for alle slags børn, er den højeste fader (eller moder) det også. Følgelig er Oversjælen altid til stede i hvert eneste levende væsen.
Også udadtil befinder alle levende væsener sig i Herrens energi. Som det vil blive forklaret i kapitel 7, har Herren hovedsageligt to energier, nemlig den åndelige (eller højere) og den materielle (eller lavere). Selv om det levende væsen tilhører den højere energi, er det betinget af den lavere energi, men det levende væsen befinder sig altid i Herrens energi. Alle levende væsener er i Ham på den ene eller anden måde.
Yogīen ser på alle levende væsener med samme syn, for han ser, at selv om de befinder sig i forskellige situationer som følge af resultaterne af deres frugtstræbende handlinger, fortsætter de under alle omstændigheder med at være Guds tjenere. Når det levende væsen er i den materielle energi, tjener det de materielle sanser, og når det befinder sig i den åndelige energi, tjener det den Højeste Herre direkte. I begge tilfælde er det levende væsen Guds tjener. Dette enhedssyn når sin perfektion i en Kṛṣṇa-bevidst person.