TEXT 3
ārurukṣor muner yogaṁ
karma kāraṇam ucyate
yogārūḍhasya tasyaiva
śamaḥ kāraṇam ucyate
ārurukṣoḥ — der lige har begyndt yoga; muneḥ — for vismanden; yogam — det ottefoldige yoga-system; karma — arbejde; kāraṇam — midlet; ucyate — siges at være; yoga — den ottefoldige yoga; ārūḍhasya — der har opnået; tasya — for ham; eva — afgjort; śamaḥ — ophør af alle materielle aktiviteter; kāraṇam — midlet; ucyate — siges at være.
For begynderen i det ottefoldige yoga-system siges handling at være vejen, og for den, der allerede er avanceret i yoga, siges ophør med alle materielle handlinger at være vejen.
FORKLARING: Processen, hvormed man forbinder sig med den Højeste, kaldes yoga. Den kan sammenlignes med en stige, der fører op til den højeste åndelige erkendelse. Denne stige starter med det levende væsens laveste materielle tilstand og fortsætter videre op til fuldkommen selverkendelse i rent åndeligt liv. Stigens forskellige trin har forskellige navne alt efter de forskellige niveauer af erkendelse. Men i sin helhed kaldes stigen for yoga og kan inddeles i tre afsnit, nemlig jñāna-yoga, dhyāna-yoga og bhakti-yoga. Stigens begyndelse kaldes yogārurukṣu-stadiet, og det højeste trin kaldes yogārūḍha.
I det ottefoldige yoga-system anses forsøg på i begyndelsen at komme i meditation ved at følge regulerende principper og praktisere de forskellige siddestillinger (der mere eller mindre er kropslige øvelser) for at være frugtstræbende materielle aktiviteter. Alle sådanne aktiviteter fører til, at man opnår fuldstændig mental ligevægt og kan beherske sanserne. Når man er blevet fuldendt i praktiseringen af meditation, ophører man med alle forstyrrende mentale aktiviteter.
En Kṛṣṇa-bevidst person befinder sig dog lige fra starten af på meditationsstadet, da han altid tænker på Kṛṣṇa. Og fordi han konstant er engageret i Kṛṣṇas tjeneste, anses han for at være ophørt med alle materielle handlinger.