TEXT 33
arjuna uvāca
yo ’yaṁ yogas tvayā proktaḥ
sāmyena madhusūdana
etasyāhaṁ na paśyāmi
cañcalatvāt sthitiṁ sthirām
arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; yaḥ ayam — dette (system) som; yogaḥ — N mysticisme; tvayā — af Dig; proktaḥ — beskrevet; sāmyena — generelt; madhusūdana — O Madhu-dæmonens banemand; etasya — for dette; aham — Jeg; na — ikke; paśyāmi — ser; cañcalatvāt — på grund af rastløshed; sthitim — en situation; sthirām — stabil.
Arjuna sagde: O Madhusūdana, dette yoga-system, Du har sammenfattet, synes mig at være upraktisk og uudholdeligt, for sindet er rastløst og uligevægtigt.
FORKLARING: Dette mystikkens system, som Herren Kṛṣṇa har forklaret for Arjuna fra og med ordene śucau deśe til og med yogī paramaḥ, bliver her afvist af Arjuna, for han mener, at det kan ikke lade sig gøre. I denne Kali-tidsalder kan det ikke lade sig gøre for almindelige mennesker at forlade hus og hjem og slå sig ned på afsides steder i bjergene eller junglen for at praktisere yoga. Den nuværende tidsalder er kendetegnet af en bitter kamp for tilværelsen i et liv af kort varighed. Folk er ikke seriøse med hensyn til selverkendelse, selv ikke med enkle, praktiske metoder for slet ikke at tale om dette svære yoga-system, der regulerer ens levevis, måden, man sidder på, og udvælgelsen af stedet og kræver, at sindet er utilknyttet til materielle engagementer. Som den praktiske mand Arjuna var, anså han det for umuligt at følge dette yoga- system, selv om han var heldigt stillet på mange måder. Han tilhørte den kongelige familie og var særdeles ophøjet på mange forskellige områder. Han var en stor kriger, han havde et langt liv, og frem for alt var han Herren Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personligheds, ven. For 5.000 år siden havde Arjuna meget bedre forudsætninger, end vi har nu, og alligevel nægtede han at acceptere dette yoga-system. Ja, intet sted i historien finder vi det beskrevet, at han praktiserede det på noget tidspunkt. Dette system må derfor anses for at være så godt som umuligt i denne Kali- tidsalder. Selvfølgelig kan det være, at det kan lade sig gøre for nogle få, sjældne mennesker, men for folk i almindelighed er det et umuligt forehavende. Hvis dette var tilfældet for 5.000 år siden, hvad så med i dag? De, der efterligner dette yoga-system i forskellige såkaldte skoler og foreninger, spilder på trods af deres selvtilfredshed helt sikkert deres tid. De er helt uvidende om det eftertragtede mål.