TEXT 46
tapasvibhyo ’dhiko yogī
jñānibhyo ’pi mato ’dhikaḥ
karmibhyaś cādhiko yogī
tasmād yogī bhavārjuna
tapasvibhyaḥ — end asketerne; adhikaḥ — bedre; yogī — yogīen; jñānibhyaḥ — end de vise; api — også; mataḥ — anses for; adhikaḥ — N bedre; karmibhyaḥ — end de frugtstræbende arbejdere; ca — også; adhikaḥ — bedre; yogī — yogīen; tasmāt — derfor; yogī — en transcendentalist; bhava — bliv blot; arjuna — O Arjuna.
En yogī er bedre end asketen, bedre end empirikeren og bedre end den frugtstræbende arbejder. Vær derfor under alle omstændigheder en yogī, O Arjuna.
FORKLARING: Når vi taler om yoga, refererer vi til en sammenkædning af vores bevidsthed med den Højeste Absolutte Sandhed. Forskellige udøvere giver en sådan proces forskellige navne afhængig af, hvilken særlig metode de følger. Når sammenkædningen hovedsageligt sker gennem frugtstræbende handlinger, kaldes den karma-yoga. Når den hovedsageligt er empirisk, kaldes den jñāna-yoga, og når den hovedsageligt sker gennem et hengivent forhold til den Højeste Herre, kaldes den bhakti-yoga. Bhakti-yoga eller Kṛṣṇa-bevidsthed er den højeste fuldkommenhed blandt alle former for yoga, som det vil blive forklaret i næste vers. Herren bekræfter her overlegenheden af yoga, men Han nævner intet om, at det er bedre end bhakti-yoga. Bhakti-yoga er ren åndelig viden og kan derfor ikke overgås af noget andet. Askese uden viden om selvet er ufuldstændig. Empirisk viden uden overgivelse til den Højeste Herre er også ufuldstændig. Og frugtstræbende arbejde uden Kṛṣṇa- bevidsthed er spild af tid. Den mest navnkundige form for yoga-praksis, der er nævnt her, er bhakti-yoga, hvilket forklares endnu tydeligere i næste vers.