TEXT 14

FORKLARING: Guddommens Højeste Personlighed har utallige energier, og de er alle guddommelige. Skønt de levende væsener er en del af Hans energier og derfor er guddommelige, er deres oprindelige højere natur dækket over på grund af deres kontakt med den materielle energi. Når man på den måde er dækket af den materielle energi, kan man umuligt sætte sig ud over dens indflydelse. Som tidligere omtalt er både de åndelige og materielle naturer evige, for de udspringer fra Guddommens Højeste Personlighed. De levende væsener tilhører Herrens evige højere natur, men på grund af forureningen fra den lavere natur, materie, er deres illusion også evig. Den betingede sjæl kaldes derfor nitya-baddha eller evigt betinget. Ingen kan spore tilbage i fortiden og finde det særlige tidspunkt i den materielle verdens historie, hvor vedkommende blev betinget. Derfor er det også meget svært for os at slippe ud af kløerne på den materielle natur, selv om den materielle natur er en lavere energi, for den materielle energi styres til syvende og sidst af den højeste vilje, som det levende væsen ikke kan undslippe. Her bliver den lavere materielle natur defineret som en guddommelig natur på grund af dens guddommelige forbindelse og dens bevægelse ifølge den guddommelige vilje. Fordi den materielle natur styres af den guddommelige vilje, agerer den, selv om den er en lavere energi, så forunderligt i skabelsen og udslettelsen af den kosmiske manifestation. Vedaerne (Śvetāśvatara Upaniṣad 4.10) bekræfter dette. Māyāṁ tu prakṛtiṁ vidyān, māyinaṁ tu maheśvaram: “Selv om māyā [illusion] er falsk eller midlertidig, er baggrunden for māyā den største magiker, Guddommens Personlighed, der er Maheśvara, den højeste hersker.”

En anden betydning af ordet guṇa er “reb”. Det skal forstås på den måde, at den betingede sjæl er stramt bundet med illusionens reb. Et menneske, der er bundet på hænder og fødder, kan ikke komme fri af sig selv. Man er nødt til at få hjælp fra en, der ikke er bundet. Fordi den, der er bundet, ikke kan hjælpe en anden, der også er bundet, må redningsmanden selv være befriet. Derfor kan kun Herren Kṛṣṇa eller Hans ægte repræsentant, den åndelige mester, sætte den betingede sjæl fri. Uden en sådan højere hjælp kan man ikke blive frigjort fra bindingen til den materielle natur. Hengiven tjeneste eller Kṛṣṇa-bevidsthed kan hjælpe én til en sådan frigørelse. Eftersom Kṛṣṇa er Herren over den illusoriske energi, kan Han give denne uovervindelige energi ordre til at sætte den betingede sjæl fri. Han beordrer denne frigivelse på grund af Sin årsagsløse nåde mod den overgivne sjæl og Sin faderlige kærlighed til det levende væsen, der oprindeligt er en elsket søn af Herren. At overgive sig til Herrens lotusfødder er derfor den eneste måde at slippe ud af kløerne på den strenge materielle natur.

Ordene mām eva er også betydningsfulde. Mām betyder til Kṛṣṇa (Viṣṇu) alene og ikke til Brahmā eller Śiva. Selv om Brahmā og Śiva er meget ophøjede og næsten på samme plan som Viṣṇu, kan sådanne inkarnationer af rajo-guṇa (lidenskab) og tamo-guṇa (uvidenhed) ikke frigøre den betingede sjæl fra māyās kløer. Både Brahmā og Śiva er med andre ord også under māyās indflydelse. Kun Viṣṇu er Herre over māyā. Det er derfor kun Ham, der kan sætte den betingede sjæl fri. Vedaerne (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8) bekræfter dette med udtrykket tam eva viditvā eller “frihed er kun mulig ved at forstå Kṛṣṇa”. Selv Herren Śiva bekræfter, at befrielse kun er mulig ved Viṣṇus nåde. Herren Śiva udtaler (Harivaṁśa Purāṇa 3.80.30), mukti-pradātā sarveṣāṁ, viṣṇur eva na saṁśayaḥ: “Viṣṇu er utvivlsomt den, der skænker alle befrielse.”