TEXT 13
oṁ ity ekākṣaraṁ brahma
vyāharan mām anusmaran
yaḥ prayāti tyajan dehaṁ
sa yāti paramāṁ gatim
oṁ — bogstavskombinationen oṁ (oṁkāra); iti — således; eka-akṣaram — den ene stavelse; brahma — absolutte; vyāharan — imens han frembringer; mām — Mig (Kṛṣṇa); anusmaran — imens han husker; yaḥ — enhver, som; prayāti — forlader (dør); tyajan — idet han opgiver; deham — denne krop; saḥ — han; yāti — opnår; paramām — det højeste; gatim — bestemmelsessted.
Hvis man tænker på Guddommens Højeste Personlighed og forlader sin krop efter at være blevet situeret i denne yoga-praksis, imens man reciterer den hellige stavelse oṁ, den højeste bogstavskombination, vil man med sikkerhed nå de åndelige planeter.
FORKLARING: Her angives det tydeligt, at oṁ, Brahman og Herren Kṛṣṇa ikke er forskellige fra hinanden. Den upersonlige lyd af Kṛṣṇa er oṁ, men lyden “Hare Kṛṣṇa” indeholder oṁ. Fremsigelsen af Hare Kṛṣṇa-mantraet bliver klart anbefalet i denne tidsalder. Så hvis man ved slutningen på sit liv forlader sin krop, mens man fremsiger Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, kan man være sikker på at komme til de åndelige planeter i overensstemmelse med sin praksis. Kṛṣṇas hengivne kommer til Kṛṣṇa-planeten, Goloka Vṛndāvana. For personalisterne er der i den åndelige himmel også utallige andre planeter, der kaldes for Vaikuṇṭha-planeter, men upersonalisterne forbliver i brahmajyoti.