TEXT 19
bhūta-grāmaḥ sa evāyaṁ
bhūtvā bhūtvā pralīyate
rātry-āgame ’vaśaḥ pārtha
prabhavaty ahar-āgame
bhūta-grāmaḥ — den samlede mængde af levende væsener; saḥ — den; eva — afgjort; ayam — denne; bhūtvā bhūtvā — efter at være blevet født igen og igen; pralīyate — udslettes; rātri — af natten; āgame — ved frembruddet; avaśaḥ — automatisk; pārtha — O Pṛthās søn; prabhavati — manifesteres; ahaḥ — af dagen; āgame — ved frembruddet.
Igen og igen, når Brahmās dag bryder frem, bliver alle levende væsener til, og når Brahmās nat falder på, bliver de hjælpeløst udslettet.
FORKLARING: Mindre intelligente personer, der forsøger at blive i denne materielle verden, kan blive ophøjet til højere planeter for bagefter at komme ned til Jorden igen. I løbet af Brahmās dag kan de udfolde deres aktiviteter på højere og lavere planeter inden for den materielle verden, men når Brahmās nat kommer, bliver de alle tilintetgjort. Om dagen får de forskellige kroppe til at udføre deres materielle handlinger i, og om natten har de ikke længere kroppe, men forbliver sammenpakket i Viṣṇus krop. Ved begyndelsen på Brahmās næste dag bliver de manifesteret igen. Bhūtvā bhūtvā pralīyate: Om dagen manifesteres de, og om natten går de atter til grunde. I sidste ende bliver de alle tilintetgjort, når Brahmās liv slutter, og forbliver umanifesterede i millioner og atter millioner af år. Og når Brahmā bliver født i en ny tidsalder, bliver de manifesteret igen. På denne måde holdes de fanget af den materielle verdens fortryllelse. Men intelligente personer, der engagerer sig i Kṛṣṇa-bevidsthed, anvender deres menneskelige livsform helt i Herrens hengivne tjeneste og synger Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare. Derved overfører de tilmed i dette liv sig selv til Kṛṣṇas åndelige planet for der at blive evigt lyksalige og ikke mere være underkastet en sådan gentagen fødsel og død.