TEXT 19
tapāmy aham ahaṁ varṣaṁ
nigṛhṇāmy utsṛjāmi ca
amṛtaṁ caiva mṛtyuś ca
sad asac cāham arjuna
tapāmi — giver varme; aham — Jeg; aham — Jeg; varṣam — regn; nigṛhṇāmi — tilbageholder; utsṛjāmi — sender; ca — og; amṛtam — udødelighed; ca — og; eva — afgjort; mṛtyuḥ — død; ca — og; sat — ånd; asat — materie; ca — og; aham — Jeg; arjuna — O Arjuna.
O Arjuna, Jeg giver varme, og Jeg sender regn og holder regnen tilbage. Jeg er udødelighed, og Jeg er også døden personificeret. Både ånd og materie er i Mig.
FORKLARING: Gennem Sine forskellige energier spreder Kṛṣṇa varme og lys i form af elektricitet og Solen. Om sommeren er det Kṛṣṇa, der afholder regnen fra at falde fra himlen, og i regntiden frembringer Han uophørlige regnskyl. Den kraft, der opretholder os ved at forlænge vores liv, er Kṛṣṇa, og Kṛṣṇa møder os til slut som døden. Ved at analysere alle Kṛṣṇas forskellige energier kan vi konstatere, at for Kṛṣṇa er der ingen forskel på ånd og materie, eller Han er med andre ord både materie og ånd. På det avancerede stadie af Kṛṣṇa-bevidsthed skelner man derfor ikke på den måde. Man ser kun Kṛṣṇa i alt.
Eftersom Kṛṣṇa er både materie og ånd, er den kæmpemæssige universelle form, der omfatter alle materielle manifestationer, også Kṛṣṇa, og Hans aktiviteter og lege i Vṛndāvana som den toarmede, fløjtespillende Śyāmasundara er Guddommens Højeste Personligheds lege.