TEXT 22
ananyāś cintayanto māṁ
ye janāḥ paryupāsate
teṣāṁ nityābhiyuktānāṁ
yoga-kṣemaṁ vahāmy aham
ananyāḥ — som ikke har noget andet mål; cintayantaḥ — som koncentrerer sig; mām — på Mig; ye — de, der; janāḥ — personer; paryupāsate — tilbeder korrekt; teṣām — for dem; nitya — der altid; abhiyuktānām — forankrede i hengivenhed; yoga — fornødenheder; kṣemam — beskyttelse; vahāmi — bringer; aham — Jeg.
Men til dem, der altid tilbeder Mig med udelt hengivenhed og mediterer på Min transcendentale form, bringer Jeg det, de mangler, og Jeg bevarer det, de har.
FORKLARING: Den, der ikke kan leve et eneste øjeblik uden Kṛṣṇa- bevidsthed, kan ikke andet end tænke på Kṛṣṇa døgnet rundt og være engageret i hengiven tjeneste ved at høre, synge, huske, fremføre bønner, tilbede, tjene Herrens lotusfødder, gøre andre former for tjeneste, danne venskab med og overgive sig fuldstændigt til Herren. Disse aktiviteter er alle lykkebringende og fulde af åndelig kraft, hvilket gør den hengivne fuldkommen i selverkendelse, så hans eneste ønske er at opnå Guddommens Højeste Personligheds selskab. En sådan hengiven kommer utvivlsomt til Herren uden problemer. Dette kaldes yoga. Ved Herrens barmhjertighed vender en sådan hengiven aldrig mere tilbage til den materielle livstilstand. Ordet kṣemam sigter til Herrens barmhjertige beskyttelse. Herren hjælper den hengivne med at opnå Kṛṣṇa-bevidsthed gennem yoga, og når han bliver helt Kṛṣṇa-bevidst, beskytter Herren ham mod at falde ned til et lidelsesfyldt betinget liv.