TEXT 34
mṛtyuḥ sarva-haraś cāham
udbhavaś ca bhaviṣyatām
kīrtiḥ śrīr vāk ca nārīṇāṁ
smṛtir medhā dhṛtiḥ kṣamā
mṛtyuḥ — død; sarva-haraḥ — den altfortærende; ca — også; aham — Jeg er; udbhavaḥ — skabelse; ca — også; bhaviṣyatām — af fremtidige manifestationer; kīrtiḥ — berømmelse; śrīḥ — rigdom eller skønhed; vāk — veltalenhed; ca — også; nārīṇām — blandt kvinder; smṛtiḥ — hukommelse; medhā — intelligens; dhṛtiḥ — urokkelighed; kṣamā — tålmodighed.
Jeg er den altfortærende død, og Jeg er det skabende princip bag alt, der endnu skal komme. Blandt kvinder er Jeg berømmelse, lykke, veltalenhed, hukommelse, intelligens, standhaftighed og tålmodighed.
FORKLARING: I samme øjeblik et menneske bliver født, begynder det at dø for hvert øjeblik. Hvert eneste øjeblik sluger døden således alle levende væsener, men det sidste slag kalder vi for døden. Den død er Kṛṣṇa. Hvad angår den fremtidige udvikling, gennemgår alle levende væsener seks grundlæggende forandringer. De fødes, de vokser, de forbliver i nogen tid, de formerer sig, de sygner hen, og til sidst forsvinder de. Forløsningen fra moderlivet er den første af disse forandringer, og den er Kṛṣṇa. Den første forløsning er begyndelsen til alle fremtidige aktiviteter.
De syv egenskaber, der nævnes her – berømmelse, lykke, veltalenhed, hukommelse, intelligens, standhaftighed og tålmodighed – anses for at være feminine. Hvis en person besidder dem alle eller nogle af dem, bliver han glorværdig. Hvis man er berømt som et retfærdigt menneske, gør det én glorværdig. Sanskrit er et perfekt sprog og dermed meget gloriøst. Hvis man efter at have studeret et emne kan huske det, er man begavet med en god hukommelse eller smṛti. Og evnen til ikke bare at læse mange bøger om forskellige ting, men også at forstå dem og bruge dem, når det er påkrævet, kaldes intelligens (medhā), en anden god egenskab. Evnen til at overvinde ustadighed eller uligevægt kaldes standhaftighed (dhṛti). Og når man er fuldt ud kvalificeret, men alligevel mild og ydmyg, og når man kan bevare sin ligevægt i både sorg og lykkelig ekstase, besidder man den gode egenskab, der kaldes tålmodighed (kṣamā).