TEXT 19
anādi-madhyāntam ananta-vīryam
ananta-bāhuṁ śaśi-sūrya-netram
paśyāmi tvāṁ dīpta-hutāśa-vaktraṁ
sva-tejasā viśvam idaṁ tapantam
anādi — uden begyndelse; madhya — midte; antam — eller ende; ananta — uendelige; vīryam — hvis herligheder; ananta — uendelige; bāhum — hvis arme; śaśi — Månen; sūrya — og Solen; netram — hvis øjne; paśyāmi — jeg ser; tvām — Dig; dīpta — flammende; hutāśa-vaktram — med ild, der kommer ud af Din mund; sva-tejasā — gennem Din udstråling; viśvam — univers; idam — dette; tapantam — brænder.
Du har ingen oprindelse, og du er uden midte eller ende. Din pragt er ubegrænset. Du har talløse arme, og Solen og Månen er Dine øjne. Jeg ser Dig med en flammende ild komme ud af Din mund, imens Du svider hele universet med Din stråleglans.
FORKLARING: Der er ingen grænser for udstrækningen af Guddommens Højeste Personligheds seks overdådigheder. Både her og mange andre steder støder vi på gentagelser, men ifølge skrifterne er gentagelse af Kṛṣṇas herligheder ingen litterær svaghed. Det siges, at under forvirring, forundring eller stor ekstase bliver de samme ting gentaget igen og igen. Det er ikke en fejl.