TEXT 20
dyāv ā-pṛthivyor idam antaraṁ hi
vyāptaṁ tvayaikena diśaś ca sarvāḥ
dṛṣṭvādbhutaṁ rūpam ugraṁ tavedaṁ
loka-trayaṁ pravyathitaṁ mahātman
dyāvā — fra det ydre rum; pṛthivyoḥ — og Jorden; idam — dette; antaram — rummet imellem; hi — afgjort; vyāptam — udbredt; tvayā — af Dig; ekena — alene; diśaḥ — retninger; ca — og; sarvāḥ — alle; dṛṣṭvā — ved at se; adbhutam — forunderlige; rūpam — form; ugram — skrækkelige; tava — Din; idam — denne; loka — planetsystemer; trayam — de tre; pravyathitam — forstyrrede; mahā-ātman — O Du mægtige.
Selv om Du er én, breder Du Dig ud over hele himlen og alle planeterne og alt rum imellem dem. O Du mægtige, ved synet af denne forunderlige og skrækkelige form forstyrres alle planetsystemerne.
FORKLARING: I dette vers er dyāvā-pṛthivyoḥ . . . antaram (“rummet mellem himmel og jord”) og loka-trayam (“de tre verdener”) begge vigtige udtryk, for tilsyneladende var det ikke kun Arjuna, der så Herrens universelle form, men andre på andre planetsystemer kunne også se den. Arjunas syn af den universelle form var ikke en drøm. Alle, som Herren udstyrede med et guddommeligt syn, kunne se den universelle form på slagmarken.