TEXT 39
vāyur yamo ’gnir varuṇaḥ śaśāṅkaḥ
prajāpatis tvaṁ prapitāmahaś ca
namo namas te ’stu sahasra-kṛtvaḥ
punaś ca bhūyo ’pi namo namas te
vāyuḥ — luft; yamaḥ — herskeren; agniḥ — ild; varuṇaḥ — vand; śaśa- aṅkaḥ — Månen; prajā-patiḥ — Brahmā; tvam — Du; prapitā-mahaḥ — oldefaderen; ca — også; namaḥ — min respekt; namaḥ — igen min respekt; te — for Dig; astu — lad der være; sahasra-kṛtvaḥ — tusinde gange; punaḥ ca — og igen; bhūyaḥ — igen; api — også; namaḥ — frembærer min respekt; namaḥ te — frembærer min respekt for Dig.
Du er luft, og Du er den højeste hersker! Du er ild, Du er vand, og Du er Månen! Du er Brahmā, den første levende skabning, og Du er oldefaderen. Jeg tilbyder Dig derfor mine respektfulde hyldester tusinde gange og igen og atter en gang!
FORKLARING: Her tiltales Herren som luft, for luften er den vigtigste repræsentant for halvguderne, da den gennemtrænger alt. Arjuna tiltaler også Kṛṣṇa som oldefaderen, for Han er fader til Brahmā, der er universets første levende skabning.