TEXT 4
manyase yadi tac chakyaṁ
mayā draṣṭum iti prabho
yogeśvara tato me tvaṁ
darśayātmānam avyayam
manyase — Du tror; yadi — hvis; tat — den (form); śakyam — er i stand til; mayā — af mig; draṣṭum — at blive set; iti — således; prabho — O Herre; yoga-īśvara — O Herre over al mystisk kraft; tataḥ — da; me — for mig; tvam — Du; darśaya — vis; ātmānam — Dit selv; avyayam — evige.
O min Herre, hvis Du tror mig i stand til at beskue Din kosmiske form, vis mig da dette ubegrænsede universelle Selv, O behersker af al mystisk kraft.
FORKLARING: Det siges, at man hverken kan se, høre, forstå eller opfatte den Højeste Herre, Kṛṣṇa, med de materielle sanser. Men er man lige fra begyndelsen af engageret i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste, kan man se Herren igennem åbenbaring. Ethvert levende væsen er kun en åndelig gnist. Derfor kan det ikke lade sig gøre for et levende væsen at se eller forstå den Højeste Herre. Som en hengiven sætter Arjuna ikke sin lid til sine spekulative evner. Han vedkender sig derimod sine begrænsninger som levende væsen, og han anerkender Kṛṣṇas umådelige position. Arjuna vidste, at det ikke er muligt for et levende væsen at forstå det ubegrænset uendelige. Det er kun, hvis den uendelige afslører Sig selv, at det gennem den uendeliges gunst kan lade sig gøre at forstå den uendeliges natur. Ordet yogeśvara er også meget vigtigt her, for Herren har ufattelige kræfter. Hvis Han vil, kan Han på trods af Sin uendelighed vise Sig ved Sin nåde. Arjuna anmoder derfor indtrængende om Kṛṣṇas ufattelige nåde. Han giver ikke Kṛṣṇa ordrer. Kṛṣṇa er ikke forpligtet til at åbenbare Sig over for nogen, medmindre vedkommende overgiver sig helt i Kṛṣṇa-bevidsthed og engagerer sig i hengiven tjeneste. At se Kṛṣṇa er derfor ikke muligt for folk, der forlader sig på deres intellektuelt spekulative evner.