TEXT 50
sañjaya uvāca
ity arjunaṁ vāsudevas tathoktvā
svakaṁ rūpaṁ darśayām āsa bhūyaḥ
āśvāsayām āsa ca bhītam enaṁ
bhūtvā punaḥ saumya-vapur mahātmā
sañjayaḥ uvāca — Sañjaya sagde; iti — således; arjunam — til Arjuna; vāsudevaḥ — Kṛṣṇa; tathā — på den måde; uktvā — efter at have talt; svakam — Sin egen; rūpam — form; darśayām āsa — viste; bhūyaḥ — igen; āśvāsayām āsa — opmuntrede; ca — også; bhītam — der var frygtsom; enam — ham; bhūtvā — idet Han antog; punaḥ — igen; saumya-vapuḥ — den smukke form; mahā-ātmā — den store sjæl (Kṛṣṇa).
Sañjaya sagde til Dhṛtarāṣṭra: Efter at have talt således til Arjuna fremviste Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, Sin virkelige firarmede form, og til sidst viste Han Sin toarmede form og indgød igen mod i den frygtsomme Arjuna.
FORKLARING: Da Kṛṣṇa åbenbarede Sig som Vasudeva og Devakīs søn, viste Han Sig først som den firarmede Nārāyaṇa, men på anmodning af Sine forældre forvandlede Han Sig derefter til et almindeligt barn af udseende. På samme måde var Kṛṣṇa godt klar over, at Arjuna ingen interesse havde i at se en firarmet form, men da Arjuna havde bedt om at se denne firarmede form, viste Kṛṣṇa ham den igen for derpå at fremstå i Sin toarmede form. Ordet saumya-vapuḥ er meget betydningsfuldt. Saumya-vapuḥ er en meget smuk form. Den er endog kendt som den allersmukkeste form. Da Kṛṣṇa var her på planeten, var alle simpelthen tiltrukket af Hans form, og fordi Kṛṣṇa er universets leder, fordrev Han Sin hengivne Arjunas frygt og viste ham igen Sin smukke skikkelse som Kṛṣṇa. Der står i Brahma-saṁhitā (5.38), premāñjana-cchurita-bhakti- vilocanena. Kun den, hvis øjne er smurte med kærlighedens salve, kan se Śrī Kṛṣṇas vidunderskønne form.