TEXT 11
athaitad apy aśakto ’si
kartuṁ mad-yogam āśritaḥ
sarva-karma-phala-tyāgaṁ
tataḥ kuru yatātmavān
atha — selv hvis; etat — dette; api — også; aśaktaḥ — ude af stand til; asi — du er; kartum — at gøre; mat — til Mig; yogam — i hengiven tjeneste; āśritaḥ — idet du søger tilflugt; sarva-karma — af alle handlinger; phala — af resultaterne; tyāgam — forsagelse; tataḥ — da; kuru — praktisér; yata-ātma-vān — forankret i selvet.
Hvis du imidlertid ikke kan arbejde i denne bevidsthed om Mig, forsøg da at opgive alle resultater af dit arbejde og være forankret i selvet.
FORKLARING: Der kan være tilfælde, hvor man ikke engang ser sig i stand til at sympatisere med Kṛṣṇa-bevidste aktiviteter, enten på grund af sociale, familiemæssige eller religiøse hensyn eller på grund af andre vanskeligheder. Hvis man involverer sig direkte i Kṛṣṇa-bevidste aktiviteter, kan det være, at der kommer indsigelser fra familien eller en masse andet besvær. Hvis man har det problem, anbefales det, at man giver det samlede resultat af sine handlinger til et eller andet godt formål. De vediske regler anbefaler en sådan fremgangsmåde. Der findes mange beskrivelser af bestemte offerhandlinger og fuldmåneritualer, og der er særlige former for arbejde, hvorigennem resultatet af ens handlinger kan engageres. På den måde kan man gradvist blive ophøjet til stadiet af kundskab. Det ses også, at når en person, der ikke er det mindste interesseret i Kṛṣṇa-bevidste aktiviteter, giver velgørenhed til et hospital eller en anden social institution, opgiver han de dyrekøbte resultater af sine handlinger. Dette bliver også anbefalet her, for ved at opgive frugterne af sine handlinger kan man være sikker på gradvist at rense sit sind, og med et renset sind vil man kunne forstå Kṛṣṇa-bevidsthed. Kṛṣṇa-bevidsthed beror selvfølgelig ikke på nogen anden erfaring, for Kṛṣṇa-bevidsthed kan i sig selv rense ens sind, men hvis der er noget i vejen for at involvere sig i Kṛṣṇa-bevidsthed, kan man forsøge sig med at opgive resultaterne af sine handlinger. I den henseende kan medmenneskelighed, samfundstjeneste, national tjeneste, opofrelse for sit land osv. have deres berettigelse, så man en dag kan komme til stadiet af ren hengiven tjeneste til den Højeste Herre. Ifølge Bhagavad-gītā (18.46), yataḥ pravṛttir bhūtānām: Hvis man beslutter sig for at ofre sig for den højeste sag, vil man, selv om man ikke ved det, igennem et sådant offer gradvist forstå, at Kṛṣṇa er den højeste sag.