TEXT 12
śreyo hi jñānam abhyāsāj
jñānād dhyānaṁ viśiṣyate
dhyānāt karma-phala-tyāgas
tyāgāc chāntir anantaram
śreyaḥ — bedre; hi — afgjort; jñānam — viden; abhyāsāt — end udøvelse; jñānāt — end viden; dhyānam — meditation; viśiṣyate — anses for at være bedre; dhyānāt — end meditation; karma-phala-tyāgaḥ — forsagelse af resultaterne af frugtstræbende handlinger; tyāgāt — gennem en sådan forsagelse; śāntiḥ — fred; anantaram — derefter.
Hvis du ikke kan arbejde i denne ånd, engagér dig da i at kultivere viden. Meditation er dog bedre end viden, og bedre end meditation er forsagelse af handlingernes frugter, for gennem en sådan forsagelse kan man få fred i sindet.
FORKLARING: Som nævnt i de foregående vers er der to slags hengiven tjeneste: udøvelse af de regulerende principper og fuldstændig tilknytning i kærlighed til Guddommens Højeste Personlighed. For dem, der reelt er ude af stand til at følge principperne for Kṛṣṇa-bevidsthed, er det bedre at udvikle viden, for gennem viden kan man blive i stand til at forstå sin virkelige position. Viden vil gradvist udvikle sig til niveauet af meditation, og meditation vil gøre én i stand til at forstå Guddommens Højeste Personlighed igennem en gradvis proces. Der findes metoder, der får én til at forstå, at man selv er den Højeste, og den form for meditation er at foretrække, hvis man ikke kan engagere sig i hengiven tjeneste. Hvis man ikke kan meditere på den måde, findes der som anvist i den vediske litteratur foreskrevne pligter for brāhmaṇaerne, kṣatriyaerne, vaiśyaerne og śūdraerne, sådan som vi kan finde det omtalt i Bhagavad-gītās sidste kapitel. Men hvorom alt er, bør man opgive sit arbejdes resultater eller frugter, hvilket betyder at anvende resultaterne af sin karma til et eller andet godt formål.
Så kort sagt findes der to måder at nå Guddommens Højeste Personlighed, det højeste mål, på. Den ene er gennem en gradvis udvikling, og den anden metode er direkte. Hengiven tjeneste i Kṛṣṇa-bevidsthed er den direkte vej, og den anden metode går ud på at forsage sine handlingers frugter. Derved kan man komme til stadiet af kundskab, dernæst til stadiet af meditation, så til stadiet, hvor man forstår Oversjælen, og til sidst til stadiet af Guddommens Højeste Personlighed. Man kan enten tage trin-for-trin metoden eller den direkte vej. Den direkte vej er ikke mulig for alle. Derfor er den indirekte metode også god. Det er imidlertid underforstået, at den indirekte metode ikke bliver anbefalet til Arjuna, eftersom han allerede befinder sig på stadiet af hengiven kærlighedstjeneste til den Højeste Herre. Den indirekte vej er for andre, der ikke er på dette niveau. De bør følge den gradvise proces med forsagelse, kundskab, meditation og erkendelse af Brahman og Oversjælen. I Bhagavad-gītā er det dog den direkte vej, der bliver understreget. Vi bliver alle anbefalet at følge den direkte proces og overgive os til Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa.