No edit permissions for Dansk

TEXT 38

viṣayendriya-saṁyogād
yat tad agre ’mṛtopamam
pariṇāme viṣam iva
tat sukhaṁ rājasaṁ smṛtam

viṣaya — af sanseobjekterne; indriya — og sanserne; saṁyogāt — fra kombinationen; yat — som; tat — den; agre — i begyndelsen; amṛta-upamam — som nektar; pariṇāme — til slut; viṣam iva — som gift; tat — den; sukham — lykke; rājasam — i lidenskabens kvalitet; smṛtam — anses for at være.

Den lykke, der stammer fra sansernes kontakt med sanseobjekterne, og som til at begynde med virker som nektar, men senere bliver som gift, siges at være af lidenskabens natur.

FORKLARING: En ung mand og en ung kvinde mødes, og sanserne driver den unge mand til at se på hende, til at røre ved hende og til at have seksuelt samkvem med hende. Til at begynde med kan dette virke meget tiltalende for sanserne, men til sidst eller efter et stykke tid bliver det som gift. De går fra hinanden eller bliver skilt, og der er sorg og beklagelse osv. Den slags lykke er altid i lidenskabens kvalitet. Lykke, der stammer fra forbindelsen mellem sanserne og sanseobjekterne, medfører altid lidelse og bør på alle måder undgås.

« Previous Next »