TEXT 58
mac-cittaḥ sarva-durgāṇi
mat-prasādāt tariṣyasi
atha cet tvam ahaṅkārān
na śroṣyasi vinaṅkṣyasi
mat — om Mig; cittaḥ — værende bevidst; sarva — alle; durgāṇi — forhindringer; mat-prasādāt — gennem Min nåde; tariṣyasi — du vil overvinde; atha — men; cet — hvis; tvam — du; ahaṅkārāt — på grund af falsk ego; na śroṣyasi — du ikke vil høre; vinaṅkṣyasi — du vil være fortabt.
Hvis du bliver bevidst om Mig, overvinder du ved Min nåde alle det betingede livs forhindringer. Hvis du derimod ikke arbejder i denne bevidsthed, men handler af falsk ego uden at høre Mig, er du fortabt.
FORKLARING: Et menneske i fuldstændig Kṛṣṇa-bevidsthed er ikke unødig uroligt over at skulle gøre sine pligter i tilværelsen. De tåbelige kan ikke begribe denne store frihed fra al bekymring. For den, der handler i Kṛṣṇa-bevidsthed, er Herren Kṛṣṇa den næreste ven. Han sørger altid for, at Hans ven har det godt, og Han giver Sig selv til Sin ven, der med så stor hengivenhed er optaget af at arbejde døgnet rundt for at glæde Herren. Ingen bør derfor lade sig rive med af den kropslige livsopfattelses falske ego. Man må ikke fejlagtigt betragte sig selv som uafhængig af den materielle naturs love eller tro, at man er fri til at gøre, hvad man har lyst til. Vi er allerede underkastet strenge materielle love. Men så snart man handler i Kṛṣṇa-bevidsthed, er man befriet og frigjort fra de materielle forviklinger. Man bør meget nøje lægge mærke til, at den, der ikke er aktiv i Kṛṣṇa-bevidsthed, fortaber sig selv i den materielle strømhvirvel i fødslen og dødens hav. Ingen betinget sjæl ved virkelig, hvad der bør gøres, og hvad der ikke bør gøres, men den, der handler i Kṛṣṇa-bevidsthed, er fri til at handle, for alt tilskyndes af Kṛṣṇa indefra og bekræftes af den åndelige mester.