TEXT 61
īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ
hṛd-deśe ’rjuna tiṣṭhati
bhrāmayan sarva-bhūtāni
yantrārūḍhāni māyayā
īśvaraḥ — den Højeste Herre; sarva-bhūtānām — på alle levende væsener; hṛt-deśe — i området omkring hjertet; arjuna — O Arjuna; tiṣṭhati — befinder Sig; bhrāmayan — får til at rejse; sarva-bhūtāni — alle levende væsener; yantra — på en maskine; ārūḍhāni — der er placeret; māyayā — under den materielle energis fortryllelse.
Den Højeste Herre befinder Sig i hjertet på alle levende væsener og leder deres færden, imens de sidder som på en maskine af materiel energi, O Arjuna.
FORKLARING: Arjuna var ikke alvidende, og hans beslutning om at tage del i krigen eller ej beroede på hans begrænsede dømmekraft. Herren Kṛṣṇa fortalte, at den individuelle sjæl ikke er alt, som er. Guddommens Højeste Personlighed eller Han Selv, Kṛṣṇa, sidder i hjertet som den lokaliserede Oversjæl og leder det levende væsen. Efter at have skiftet krop glemmer det levende væsen sine tidligere handlinger, men Oversjælen er som kenderen af fortid, nutid og fremtid vidne til alle hans handlinger. Derfor ledes alle levende væseners handlinger af denne Oversjæl. Det levende væsen får, hvad han fortjener, og bliver båret af den materielle krop, der er skabt af den materielle energi under Oversjælens ledelse. Så snart et levende væsen er blevet placeret i en bestemt krop, bliver han tvunget til at handle under fortryllelse af denne kropslige situation. En person, der sidder i en hurtigkørende sportsvogn, kører stærkere end den, der sidder i en langsommere model, selv om de levende væsener, førerne, er ens. På samme måde udformer den materielle natur på den Højeste Sjæls ordre en bestemt kropstype til en bestemt slags levende væsen, så han kan handle i overensstemmelse med sine tidligere ønsker. Det levende væsen er ikke uafhængigt. Man må aldrig se sig selv som uafhængig af Guddommens Højeste Personlighed. Den individuelle person er altid underlagt Herrens kontrol. Det er således ens pligt at overgive sig, hvilket er budskabet i næste vers.