No edit permissions for Dansk

TEXT 74

sañjaya uvāca
ity ahaṁ vāsudevasya
pārthasya ca mahātmanaḥ
saṁvādam imam aśrauṣam
adbhutaṁ roma-harṣaṇam

sañjayaḥ uvāca — Sañjaya sagde; iti — således; aham — jeg; vāsudevasya — Kṛṣṇas; pārthasya — Arjunas; ca — og; mahā-ātmanaḥ — den store sjæls; saṁvādam — diskussion; imam — denne; aśrauṣam — har hørt; adbhutam — forunderlige; roma-harṣaṇam — der får håret til at rejse sig.

Sañjaya sagde: Således har jeg hørt samtalen mellem to store sjæle, Kṛṣṇa og Arjuna, og så vidunderligt er dette budskab, at hårene rejser sig på mit hoved.

FORKLARING: Bhagavad-gītā begyndte med, at Dhṛtarāṣṭra spurgte sin sekretær Sañjaya: “Hvad skete der på Kurukṣetras slagmark?” Ved Sañjayas åndelige mester Vyāsas nåde blev hele samtalen formidlet til hans hjerte. Han forklarede således, hvad der foregik på slagmarken. Samtalen var vidunderlig, for en så vigtig samtale mellem to store sjæle havde aldrig før fundet sted og ville heller aldrig finde sted igen. Den var vidunderlig, fordi Guddommens Højeste Personlighed talte om Sig Selv og Sine energier til det levende væsen, Arjuna, en stor hengiven af Herren. Hvis vi følger i Arjunas fodspor for at kunne forstå Kṛṣṇa, bliver vores liv lykkelige og fremgangsrige. Sañjaya indså dette, og i takt med, at han begyndte at forstå det, gengav han samtalen til Dhṛtarāṣṭra. Nu konkluderes det, at der hvor Kṛṣṇa og Arjuna er, vil der være sejr.

« Previous Next »