TEXT 76
rājan saṁsmṛtya saṁsmṛtya
saṁvādam imam adbhutam
keśavārjunayoḥ puṇyaṁ
hṛṣyāmi ca muhur muhuḥ
rājan — O Konge; saṁsmṛtya — idet jeg husker; saṁsmṛtya — idet jeg husker; saṁvādam — budskab; imam — dette; adbhutam — forunderlige; keśava — Herren Kṛṣṇas; arjunayoḥ — og Arjunas; puṇyam — fromme; hṛṣyāmi — jeg glædes; ca — også; muhuḥ muhuḥ — igen og igen.
O Konge, når jeg igen og igen genkalder mig denne forunderlige og hellige dialog mellem Kṛṣṇa og Arjuna, glædes og begejstres jeg hvert eneste øjeblik.
FORKLARING: Forståelsen i Bhagavad-gītā er så transcendental, at alle, der bliver fortrolig med de emner, Arjuna og Kṛṣṇa taler om, bliver retskafne og vil ikke kunne glemme denne samtale. Det er den transcendentale natur af åndeligt liv. Man vil med andre ord blive fuldt ud Kṛṣṇa-bevidst ved at høre Bhagavad-gītā fra den rette kilde, direkte fra Kṛṣṇa. Kṛṣṇa-bevidsthed bevirker, at man bliver mere og mere oplyst, og man nyder livet med begejstring ikke blot noget af tiden, men hvert eneste øjeblik.