TEXT 19
yasya sarve samārambhāḥ
kāma-saṅkalpa-varjitāḥ
jñānāgni-dagdha-karmāṇaṁ
tam āhuḥ paṇḍitaṁ budhāḥ
yasya — den, hvis; sarve — alle slags; samārambhāḥ — bestræbelser; kāma — baseret på ønske om sansetilfredsstillelse; saṅkalpa — beslutsomhed; varjitāḥ — er blottet for; jñāna — af fuldkommen viden; agni — af ilden; dagdha — er brændt; karmāṇam — hvis handlinger; tam — ham; āhuḥ — de kalder; paṇḍitam — lærd; budhāḥ — de, som ved.
Den, hvis samtlige bestræbelser er uden begær efter sansetilfredsstillelse, må anses for at have fuldstændig viden. Vismændene kalder ham for en arbejder, for hvem handlingernes reaktioner er blevet brændt op i bålet af perfekt viden.
FORKLARING: Kun en person, der har fuldstændig viden, kan forstå en Kṛṣṇa-bevidst persons handlinger. Da en Kṛṣṇa-bevidst person er blottet for alle mulige tendenser til sansetilfredsstillelse, kan man forstå, at han har brændt virkningerne af sit arbejde op gennem perfekt viden om sin naturlige position som Guddommens Højeste Personligheds evige tjener. Den, der har opnået en sådan fuldkommenhed i kundskab, er virkelig lærd. Man sammenligner udvikling af denne viden om sit evige tjenerforhold til Herren med ild. Når sådan en ild først fænger, kan den brænde alle slags reaktioner på ens arbejde op.