TEXT 12
yuktaḥ karma-phalaṁ tyaktvā
śāntim āpnoti naiṣṭhikīm
ayuktaḥ kāma-kāreṇa
phale sakto nibadhyate
yuktaḥ — den, der er engageret i hengiven tjeneste; karma-phalam — alle aktiviteters resultater; tyaktvā — idet han opgiver; śāntim — fuldendt fred; āpnoti — opnår; naiṣṭhikīm — ubøjelig; ayuktaḥ — den, der ikke er Kṛṣṇa-bevidst; kāma-kāreṇa — for at nyde arbejdets resultater; phale — til resultatet; saktaḥ — knyttet; nibadhyate — indvikles.
Den uophørligt hengivne sjæl opnår uforfalsket fred, for han tilegner Mig resultatet af alle sine handlinger, imens en person, der ikke er i harmoni med det Guddommelige og er grådig efter sit arbejdes frugter, indvikles.
FORKLARING: Forskellen på en person, der er Kṛṣṇa-bevidst, og en person, der er i kropslig bevidsthed, er, at førstnævnte er knyttet til Kṛṣṇa, mens sidstnævnte er knyttet til resultaterne af sine handlinger. Den, der er knyttet til Kṛṣṇa og udelukkende arbejder for Ham, er afgjort en befriet person, og han bekymrer sig ikke over resultaterne af sit arbejde. I Śrīmad-Bhāgavatam forklares det, at årsagen til, at man bekymrer sig over resultatet af en aktivitet, er, at man ligger under for en dualistisk opfattelse, dvs., man er uden viden om den Absolutte Sandhed. Kṛṣṇa er den Højeste Absolutte Sandhed, Guddommens Personlighed. I Kṛṣṇa-bevidsthed er der ingen dualitet. Alt, der eksisterer, er en frembringelse af Kṛṣṇas energi, og Kṛṣṇa er algod. Derfor er handlinger i Kṛṣṇa-bevidsthed på det absolutte plan. De er transcendentale og har ingen materielle sideeffekter. Man er derfor opfyldt af fred i Kṛṣṇa-bevidsthed. Men den, der er indviklet i planer om vinding med henblik på sansenydelse, kan ikke have denne fred. Dette er hemmeligheden bag Kṛṣṇa-bevidsthed: Erkendelsen af, at der ingen eksistens er ud over Kṛṣṇa, er fundamentet for fred og frygtløshed.