TEXT 22
ye hi saṁsparśa-jā bhogā
duḥkha-yonaya eva te
ādy-antavantaḥ kaunteya
na teṣu ramate budhaḥ
ye — de; hi — afgjort; saṁsparśa-jāḥ — gennem kontakt med de materielle sanser; bhogāḥ — nydelser; duḥkha — lidelse; yonayaḥ — kilder til; eva — afgjort; te — de er; ādi — begyndelse; anta — og ende; vantaḥ — de er underlagt; kaunteya — O Kuntīs søn; na — aldrig; teṣu — ved dem; ramate — finder glæde; budhaḥ — den intelligente person.
En intelligent person undgår kilden til lidelse, der skyldes kontakt med de materielle sanser. O Kuntīs søn, en sådan nydelse har en begyndelse og en ende, og derfor finder den vise ingen glæde deri.
FORKLARING: Materiel sansenydelse opleves gennem kontakt med de materielle sanser, der alle er midlertidige, for selve kroppen er midlertidig. En befriet sjæl er ikke interesseret i noget, der er midlertidigt. Hvordan skulle en befriet sjæl, der kender til glæden i transcendental nydelse, kunne indlade sig på falsk nydelse? I Padma Purāṇa står der:
ramante yogino ’nante
satyānande cid-ātmani
iti rāma-padenāsau
paraṁ brahmābhidhīyate
“Mystikerne finder ubegrænset transcendental glæde i den Absolutte Sandhed, og derfor er den Højeste Absolutte Sandhed, Guddommens Personlighed, også kendt som Rāma.”
I Śrīmad-Bhāgavatam (5.5.1) står der også:
nāyaṁ deho deha-bhājāṁ nṛ-loke
kaṣṭān kāmān arhate viḍ-bhujāṁ ye
tapo divyaṁ putrakā yena sattvaṁ
śuddhyed yasmād brahma-saukhyaṁ tv anantam
“Mine kære sønner, der er ingen grund til at arbejde hårdt for sansenydelse, når man er i denne menneskelige livsform. En sådan nydelse er tilgængelig selv for afføringsædende dyr [svin]. Det er bedre, hvis I i dette liv praktiserer askese, gennem hvilken jeres eksistens kan blive renset. Som resultat vil I kunne nyde ubegrænset transcendental lyksalighed.”
Derfor føler sande yogīer eller lærde transcendentalister sig ikke tiltrukket af sansenydelse, der blot forlænger deres materielle eksistens. Jo mere forfalden man er til materielle nydelser, desto mere indvikles man i materielle lidelser.