TEXT 2
yaṁ sannyāsam iti prāhur
yogaṁ taṁ viddhi pāṇḍava
na hy asannyasta-saṅkalpo
yogī bhavati kaścana
yam — hvad; sannyāsam — forsagelse; iti — således; prāhuḥ — de kalder; yogam — at forbinde sig med den Højeste; tam — det; viddhi — du skal forstå; pāṇḍava — O Pāṇḍus søn; na — aldrig; hi — afgjort; asannyasta — uden at have opgivet; saṅkalpaḥ — begæret efter selvtilfredsstillelse; yogī — en mystisk transcendentalist; bhavati — bliver; kaścana — nogen.
O Pāndus søn, du må forstå, at det, der kaldes forsagelse, er det samme som yoga eller at forbinde sig med den Højeste, for man kan aldrig blive en yogī, medmindre man forsager begæret efter sansetilfredsstillelse.
FORKLARING: Virkelig sannyāsa-yoga eller bhakti vil sige at kende sin naturlige position som det levende væsen og handle derefter. Det levende væsen har ingen adskilt uafhængig identitet. Han er den Højestes marginale energi. Når han er indfanget af den materielle energi, er han betinget, og når han er Kṛṣṇa-bevidst eller bevidst om den åndelige energi, befinder han sig i sin virkelige og naturlige livstilstand. Når man er i fuldstændig viden, ophører man derfor med al materiel sansetilfredsstillelse eller forsager alle former for sansetilfredsstillende handlinger. Dette praktiseres af yogīerne, der holder sanserne tilbage fra materiel tilknytning. Men en person i Kṛṣṇa-bevidsthed har ingen anledning til at engagere sine sanser i noget, der ikke tjener Kṛṣṇas formål. En Kṛṣṇa-bevidst person er således både en sannyāsī og en yogī. Formålet med viden og med at holde sanserne tilbage, som det foreskrives i jñāna- og yoga-processerne, bliver automatisk opfyldt i Kṛṣṇa-bevidsthed. Hvis man ikke kan opgive de handlinger, der stammer fra ens selviske natur, gavner jñāna og yoga ingenting. Det virkelige mål for et levende væsen er at opgive al selvisk tilfredsstillelse og være rede til at tilfredsstille den Højeste. En Kṛṣṇa-bevidst person ønsker ingen form for selvisk nydelse. Han er altid optaget af at give den Højeste nydelse. Hvis man derfor ingen viden har om den Højeste, vil man nødvendigvis være optaget af selvisk tilfredsstillelse, for ingen kan forblive uvirksom. Alle formål opfyldes til fuldkommenhed ved at praktisere Kṛṣṇa-bevidsthed.