No edit permissions for Dansk

TEXT 39

etan me saṁśayaṁ kṛṣṇa
chettum arhasy aśeṣataḥ
tvad-anyaḥ saṁśayasyāsya
chettā na hy upapadyate

etat — dette er; me — min; saṁśayam — tvivl; kṛṣṇa — O Kṛṣṇa; chettum — at fjerne; arhasi — Du anmodes om; aśeṣataḥ — fuldstændigt; tvat — end Dig; anyaḥ — en anden; saṁśayasya — af tvivlen; asya — denne; chettā — en, der fjerner; na — aldrig; hi — afgjort; upapadyate — kan findes.

Dette er min tvivl, O Kṛṣṇa, og jeg beder Dig fjerne den fuldstændigt. Bortset fra Dig findes der ingen, der kan fjerne denne tvivl.

FORKLARING: Kṛṣṇa er den fuldkomne kender af fortid, nutid og fremtid. I begyndelsen af Bhagavad-gītā udtalte Herren, at alle levende væsener eksisterede individuelt i fortiden, de eksisterer her i nutiden, og de fortsætter med at beholde deres individuelle identitet i fremtiden selv efter at være blevet befriet fra den materielle forvikling. Han har altså allerede klargjort spørgsmålet om det individuelle levende væsens fremtid. Nu vil Arjuna gerne vide, hvad der sker med den forfejlede transcendentalist. Ingen er lige med eller overgår Kṛṣṇa, og de såkaldte store vismænd og filosoffer, der er i den materielle naturs vold, kan slet ikke måle sig med Ham. Derfor er Kṛṣṇas konklusion det endelige og fuldstændige svar på enhver tvivl, for Han kender til fulde fortid, nutid og fremtid, men ingen kender Ham. Kun Kṛṣṇa og Kṛṣṇa-bevidste hengivne kan vide, hvad der er hvad.

« Previous Next »