TEXT 4
yadā hi nendriyārtheṣu
na karmasv anuṣajjate
sarva-saṅkalpa-sannyāsī
yogārūḍhas tadocyate
yadā — når; hi — afgjort; na — ikke; indriya-artheṣu — i sansenydelse; na — aldrig; karmasu — i frugtstræbende aktiviteter; anuṣajjate — man engagerer sig nødvendigvis; sarva-saṅkalpa — af alle materielle ønsker; sannyāsī — en forsager; yoga-ārūḍhaḥ — ophøjet i yoga; tadā — på det tidspunkt; ucyate — siges at være.
Man siges at være avanceret i yoga, når man efter at have forsaget alle materielle ønsker hverken handler for at tilfredsstille sine sanser eller involverer sig i frugtstræbende aktiviteter.
FORKLARING: Når man er helt engageret i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste, er man tilfreds i sig selv og dermed ikke længere optaget af sansenydelse eller frugtstræbende handlinger. I modsat fald vil man være involveret i sansetilfredsstillelse, eftersom ingen kan leve uden at være aktiv. Uden Kṛṣṇa-bevidsthed vil man altid være engageret i selvcentrerede eller udvidet selviske handlinger. Men en Kṛṣṇa-bevidst person kan gøre alt for at tilfredsstille Kṛṣṇa og derved være helt utilknyttet til sansetilfredsstillelse. Har man ikke denne erkendelse, bliver man nødt til på mekanisk vis at forsøge at undslippe materielle ønsker, før man kan blive ophøjet til yoga-stigens højeste trin.