No edit permissions for Dansk

TEXT 5

uddhared ātmanātmānaṁ
nātmānam avasādayet
ātmaiva hy ātmano bandhur
ātmaiva ripur ātmanaḥ

uddharet — man må udfri; ātmanā — gennem sindet; ātmānam — den betingede sjæl; na — aldrig; ātmānam — den betingede sjæl; avasādayet — man bør sætte i fordærv; ātmā — sindet; eva — afgjort; hi — sandelig; ātmanaḥ — den betingede sjæls; bandhuḥ — ven; ātmā — sindet; eva — afgjort; ripuḥ — fjende; ātmanaḥ — den betingede sjæls.

Man må udfri sig selv ved hjælp af sit sind og ikke fornedre sig selv. Sindet er den betingede sjæls ven såvel som hans fjende.

FORKLARING: Afhængig af sammenhængen refererer ordet ātmā til krop, sind eller sjæl. I yoga-systemet er både sindet og den betingede sjæl specielt vigtige. Eftersom sindet er det centrale punkt i udøvelsen af yoga, refererer ātmā her til sindet. Formålet med yoga-systemet er at beherske sindet og trække det væk fra tilknytning til sanseobjekter. Her bliver det understreget, at sindet skal trænes således, at det kan udfri den betingede sjæl fra uvidenhedens dynd. I den materielle tilværelse er man underlagt indflydelsen fra sindet og sanserne. Ja, den rene sjæl er i virkeligheden indviklet i den materielle verden, fordi sindet er forbundet med det falske ego, der ønsker at herske over den materielle natur. Derfor skal sindet trænes således, at det ikke vil være tiltrukket af den materielle naturs glimmerværk, og på den måde kan den betingede sjæl reddes. Man bør ikke degradere sig selv gennem tiltrækning til sanseobjekter. Jo mere man er tiltrukket af sanseobjekter, desto mere indviklet bliver man i materiel eksistens. Den bedste måde at frigøre sig på er altid at holde sindet beskæftiget i Kṛṣṇa-bevidsthed. Ordet hi bruges her for at understrege dette punkt, nemlig at man er nødt til at gøre det. Der står også skrevet (Amṛta-bindu Upaniṣad 2):

mana eva manuṣyāṇāṁ
kāraṇaṁ bandha-mokṣayoḥ
bandhāya viṣayāsaṅgo
muktyai nirviṣayaṁ manaḥ

“For mennesket er sindet årsag til trældom, og sindet er årsag til befrielse. Et sind, der er optaget af sanseobjekter, er årsag til trældom, og et sind, der er utilknyttet sanseobjekterne, er årsag til befrielse.” Det sind, der altid er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed, er derfor årsag til den højeste befrielse.

« Previous Next »