TEXT 10
prayāṇa-kāle manasācalena
bhaktyā yukto yoga-balena caiva
bhruvor madhye prāṇam āveśya samyak
sa taṁ paraṁ puruṣam upaiti divyam
prayāṇa-kāle — i dødsøjeblikket; manasā — med sindet; acalena — uden at lade det blive afledt; bhaktyā — med fuld hengivenhed; yuktaḥ — engageret; yoga-balena — ved den mystiske yogas kraft; ca — også; eva — afgjort; bhruvoḥ — de to øjenbryn; madhye — mellem; prāṇam — livsluften; āveśya — efter at have placeret; samyak — helt; saḥ — han; tam — den; param — transcendentale; puruṣam — Guddommens Personlighed; upaiti — opnår; divyam — i det åndelige rige.
Den, der på dødstidspunktet fokuserer livsluften mellem øjenbrynene med et urokkeligt sind og ved hjælp af yoga engagerer sig i at huske på den Højeste Herre med fuld hengivenhed, kommer helt sikkert til Guddommens Højeste Personlighed.
FORKLARING: Der står tydeligt i dette vers, at sindet på dødstidspunktet skal være fast forankret i hengivenhed til Guddommens Højeste Personlighed. Det anbefales for dem, der er øvede i yoga, at hæve livskraften op til stedet mellem øjenbrynene (ājñā-cakraet). Praktisering af ṣaṭ-cakra-yoga, der involverer meditation på de seks cakraer, anbefales her. En ren hengiven praktiserer ikke en sådan yoga, men eftersom han altid er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed, kan han i døden huske på Guddommens Højeste Personlighed ved Hans nåde. Det bliver forklaret i vers 14.
Den særlige brug af ordet yoga-balena er betydningsfuld i dette vers, for uden at praktisere yoga, uanset om det er ṣaṭ-cakra-yoga eller bhakti- yoga, kan man ikke komme til den transcendentale tilstand i dødsøjeblikket. Man kan ikke lige pludseligt huske på den Højeste Herre, når man ligger for døden. Man skal have praktiseret et eller andet yoga- system, især bhakti-yoga-systemet. Eftersom ens sind er meget forstyrret i dødsøjeblikket, bør man i løbet af sit liv øve sig i at leve transcendentalt ved hjælp af yoga.