Forord

Oprindeligt skrev jeg Bhagavad-gītā som den er i den form, der foreligger her. Under den første udgivelse blev det originale manuskript desværre skåret ned til under 400 sider uden illustrationer og uden forklaringer til de fleste af Śrīmad Bhagavad-gītās oprindelige vers. I alle mine andre bøger – Śrīmad-Bhāgavatam, Śrī Iśopaniṣad osv. – er systemet, at jeg først giver selve verset og derefter den engelske translitteration, ord-for-ord oversættelse fra sanskrit til engelsk, oversættelse og forklaring. Det gør bogen meget autoritativ og akademisk, og betydningen bliver selvindlysende. Det pinte mig derfor, da jeg måtte beskære mit originale manuskript. Men da efterspørgslen på Bhagavad-gītā som den er senere voksede betragteligt, opfordrede mange akademikere og hengivne mig til at trykke bogen i dens oprindelige form. Den udgave, der foreligger her, er således et forsøg på at udgive originalmanuskriptet til denne store kundskabsbog med fuldstændige paramparā-forklaringer for at give Kṛṣṇabevidstheds-bevægelsen et mere solidt og progressivt fundament.

Vores Kṛṣṇabevidstheds-bevægelse er ægte og historisk autoriseret såvel som naturlig og transcendental, for den bygger på Bhagavad-gītā som den er. Den er gradvist ved at blive den mest populære bevægelse i hele verden, især blandt den yngre generation. Den vækker også mere og mere interesse blandt den ældre generation. Ældre mennesker viser interesse i så høj grad, at mine disciples forældre og bedsteforældre opmuntrer os ved at blive livsmedlemmer af vores selskab, Det Internationale Samfund for Kṛṣṇa-bevidsthed. I Los Angeles kom mange fædre og mødre og udtrykte deres taknemmelighed over, at jeg leder Kṛṣṇabevidstheds-bevægelsen over hele verden. Nogle af dem fortalte mig, at det er amerikanernes store held, at jeg har startet Kṛṣṇabevidstheds- bevægelsen i USA. Men i virkeligheden er den egentlige fader til denne bevægelse Herren Kṛṣṇa Selv, siden den blev startet for meget længe siden og er nedsteget til menneskeheden gennem discipelrækken. Hvis jeg har nogen ære i denne forbindelse, tilkommer den ikke mig personligt, men bør gå til min evige åndelige mester, Hans Guddommelige Nåde Oṁ Viṣṇupāda Paramahaṁsa Parivrājakācārya 108 Śrī Śrīmad Bhaktisiddhānta Sarasvatī Gosvāmī Mahārāja Prabhupāda.

Hvis jeg overhovedet har nogen fortjeneste i dette forehavende, er det kun, at jeg uden forvanskninger har forsøgt at præsentere Bhagavad-gītā som den er. Før min udgave af Bhagavad-gītā som den er blev langt de fleste engelske versioner udgivet for at opfylde en eller andens personlige ambitioner. Men formålet med vores forsøg på at forklare Bhagavad-gītā som den er er at præsentere Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇas, mission. Vores mål er at videregive det, som Kṛṣṇa gerne vil have, og ikke det, som verdslige spekulanter som politikere, filosoffer eller videnskabsmænd mener, for de har meget lidt forstand på Kṛṣṇa på trods af den viden, de ellers måtte have. Når Kṛṣṇa siger, man-manā bhava mad-bhakto, mad-yājī māṁ namaskuru (Bg. 18.65), hævder vi ikke ligesom de såkaldte kloge, at Kṛṣṇa og Hans indre ånd er forskellige fra hinanden. Kṛṣṇa er absolut, så der er ingen forskel på Kṛṣṇas navn, Kṛṣṇas form, Kṛṣṇas egenskaber, Kṛṣṇas lege osv. Denne absolutte natur hos Kṛṣṇa er svær at forstå for dem, der ikke er Kṛṣṇas hengivne inden for paramparā-systemet (discipelrækken). Normalt forsøger de videnskabsmænd, politikere, filosoffer og svāmīer, der ikke har fuldkomment kendskab til Kṛṣṇa, at tilsidesætte Kṛṣṇa eller slå Ham ihjel, når de skriver kommentarer til Bhagavad-gītā. Sådanne uautoriserede Bhagavad-gītā-kommentarer kaldes māyāvāda-bhāṣya. Herren Caitanya har advaret os mod den slags uautoriserede personer. Herren Caitanya gør det klart, at alle, der prøver at forstå Bhagavad-gītā ud fra et māyāvādī-synspunkt, begår en stor fadæse. Resultatet, som en sådan vildledt læser af Bhagavad-gītā høster, vil være at fare vild på den åndelige vejlednings vej og helt sikkert ikke komme hjem, tilbage til Guddommen.

Vores eneste formål med at præsentere Bhagavad-gītā som den er er at lede den betingede elev til formålet, for hvilket Kṛṣṇa nedstiger til denne planet én gang i Brahmās dag eller for hver 8.600.000.000 år. Dette formål bliver forklaret i Bhagavad-gītā, og vi er nødt til at acceptere det, som det er, ellers er der ingen grund til at forsøge at forstå Bhagavad-gītā og dens taler, Herren Kṛṣṇa. Herren Kṛṣṇa talte først Bhagavad-gītā til solguden for nogle hundrede millioner år siden. Den kendsgerning bliver vi nødt til at acceptere, og således kan vi på baggrund af Kṛṣṇas autoritet forstå Bhagavad-gītās historiske betydning uden forvanskning. At fortolke Bhagavad-gītā uden henvisning til Kṛṣṇas ønske er den største forseelse. Hvis man vil reddes fra denne forseelse, bliver man nødt til at forstå Herren som Guddommens Højeste Personlighed, sådan som Han direkte blev forstået af Arjuna, Herren Kṛṣṇas første discipel. En sådan forståelse af Bhagavad-gītā er autoriseret og kan virkelig gavne menneskesamfundet i dets bestræbelse på at erkende livets mission.

Kṛṣṇabevidstheds-bevægelsen er essentiel, da den stiller livets højeste fuldkommenhed til rådighed for menneskeheden. Hvordan dette er tilfældet, bliver forklaret til fulde i Bhagavad-gītā. Materialistiske kværulanter har desværre udnyttet Bhagavad-gītā til at fremme deres egne dæmoniske tendenser og lede folk på vildspor væk fra den rette forståelse af livets enkle og indlysende principper. Alle må forstå, hvordan Gud eller Kṛṣṇa er stor, og alle skal have kendskab til de levende væseners virkelige position. Alle bør vide, at et levende væsen for evigt er en tjener, og at medmindre man tjener Kṛṣṇa, tvinges man til at tjene den materielle verdens illusion i alle dens forskellige afskygninger i den materielle naturs tre kvaliteter og således bestandigt vandre i kredsløbet af fødsel og død. Selv de såkaldte befriede māyāvādī-spekulanter kan ikke undslippe denne proces. Denne kundskab udgør en stor videnskab, og det er for de levende væseners egen skyld, at de alle skal stifte bekendtskab med den.

Folk i almindelighed, især i denne Kalis tidsalder, lader sig besnære af Kṛṣṇas ydre energi, og de tror fejlagtigt, at mennesket kan blive lykkeligt gennem udvikling af materielle bekvemmeligheder. De har ingen viden om, at den materielle eller ydre natur er meget stærk, for alle er de slavebundet af den materielle naturs strenge love. Et levende væsen er lykkeligt som en uadskillelig del af Herren, og derfor er det dets naturlige funktion at tjene Herren direkte. Men forblændet af illusion forsøger man i stedet at blive lykkelig ved at tjene sin personlige sansetilfredsstillelse på forskellige måder, der aldrig vil gøre én lykkelig. I stedet for at tilfredsstille sine egne materielle sanser bør man derfor tilfredsstille Herrens sanser. Det er livets højeste fuldkommenhed. Herren ønsker dette, og Han forlanger det. Man må forstå dette centrale punkt i Bhagavad- gītā. Vores Kṛṣṇabevidstheds-bevægelse lærer hele verden dette centrale punkt, og fordi vi ikke forvansker temaet i Bhagavad-gītā som den er, må alle, der for alvor er interesseret i at få fuldt udbytte af at læse Bhagavad- gītā, hente hjælp hos Kṛṣṇabevidstheds-bevægelsen for i praksis at kunne forstå Bhagavad-gītā under Herrens direkte vejledning. Vi håber derfor, at folk vil få den største gavn af at læse Bhagavad-gītā som den er, sådan som vi har fremlagt den her, og hvis blot ét eneste menneske bliver Herrens rene hengivne, vil vi anse vores bestræbelse for vellykket.

A. C. Bhaktivedanta Swami
Den 12. maj 1971
Sydney, Australien