Bg 1.16-18
anantavijayaṁ rājā
kuntī-putro yudhiṣṭhiraḥ
nakulaḥ sahadevaś ca
sughoṣa-maṇipuṣpakau
kāśyaś ca parameṣv-āsaḥ
śikhaṇḍī ca mahā-rathaḥ
dhṛṣṭadyumno virāṭaś ca
sātyakiś cāparājitaḥ
drupado draupadeyāś ca
sarvaśaḥ pṛthivī-pate
saubhadraś ca mahā-bāhuḥ
śaṅkhān dadhmuḥ pṛthak pṛthak
ananta-vijayam — konkylien Anantavijaya; rājā — kongen; kuntī-putraḥ — Kuntīs søn; yudhiṣṭhiraḥ — Yudhiṣṭhira; nakulaḥ — Nakula; sahadevaḥ — Sahadeva; ca — og; sughoṣa-maṇipuṣpakau — konkylierne Sughoṣa og Maṇipuṣpaka; kāśyaḥ — Kongen af Kāśī (Vārāṇasī); ca — og; parama-iṣu-āsaḥ — den store bueskytte; śikhaṇḍī — Śikhaṇḍī; ca — også; mahā-rathaḥ — en, der kan kæmpe alene mod tusinder; dhṛṣṭadyumnaḥ — Dhṛṣtadyumna (Kong Drupadas søn); virāṭaḥ — Virāṭa (den fyrste, som gav Pāṇḍavaerne ly, mens de levede incognito); ca — også; sātyakiḥ — Sātyaki (et andet navn for Yuyudhāna, Herren Kṛṣṇas vognstyrer); ca — og; aparājitaḥ — som aldrig var blevet besejret; drupadaḥ — Drupada, kongen af Pāñcāla; draupadeyāḥ — Draupadīs sønner; ca — også; sarvaśaḥ — alle; pṛthivī-pate — O konge; saubhadraḥ — Abhimanyu, Subhadrās søn; ca — også; mahā-bāhuḥ — med vældige arme; śaṅkhān — konkylierne; dadhmuḥ — blæste i; pṛthak pṛthak — hver for sig.
Kong Yudhiṣṭhira, Kuntīs søn, blæste i sin konkylie, Ananta-vijaya, og Nakula og Sahadeva blæste i konkylierne ved navn Sughoṣa og Maṇipuṣpaka. Den store bueskytte kongen af Kāśī og den mægtige kriger Śikhaṇḍī samt Dhṛṣṭadyumna, Virāṭa og den uovervindelige Sātyaki tillige med Drupada, Draupadīs sønner og de andre såsom Subhadrās stærkarmede søn blæste alle i deres respektive konkylier, O Konge.
FORKLARING: Sañjaya fortalte meget taktfuldt Kong Dhṛtarāṣṭra, at hans ukloge politik med at bedrage Pāṇḍus sønner og forsøge at indsætte sine egne sønner på kongerigets trone ikke var særlig prisværdig. Alle tegn pegede allerede i retning af, at hele Kuru-dynastiet ville blive udslettet i det store slag. De var alle til stede lige fra bedstefader Bhīṣma til sønnesønnerne som Abhimanyu og andre inklusive konger fra mange af verdens stater, og de var alle dømt til undergang. Hele katastrofen skyldtes Kong Dhṛtarāṣṭra, der havde opmuntret sine sønner i deres politik.