TEXT 14
sarvam etad ṛtaṁ manye
yan māṁ vadasi keśava
na hi te bhagavan vyaktiṁ
vidur devā na dānavāḥ
sarvam — alt; etat — dette; ṛtam — som sandhed; manye — jeg accepterer; yat — som; mām — til mig; vadasi — Du fortæller; keśava — O Kṛṣṇa; na — aldrig; hi — afgjort; te — Din; bhagavan — O Guddommens Personlighed; vyaktim — åbenbaring; viduḥ — kan forstå; devāḥ — halvguderne; na — ej heller; dānavāḥ — dæmonerne.
O Kṛṣṇa, jeg accepterer fuldstændigt alt det, Du har fortalt mig, som sandt. Hverken halvguderne eller dæmonerne kan forstå Din personlighed, O Herre.
FORKLARING: Her bekræfter Arjuna, at de, der af natur er troløse og dæmoniske, ikke kan forstå Kṛṣṇa. Han kan ikke engang forstås af halvguderne for slet ikke at tale om de såkaldte kloge folk i denne moderne verden. Ved den Højeste Herres barmhjertighed har Arjuna forstået, at den Højeste Sandhed er Kṛṣṇa, og at Han er den fuldendte. Man bør derfor følge i Arjunas fodspor, for han modtog Bhagavad- gītās autoritet. Som beskrevet i kapitel 4 gik paramparā-systemet eller discipelrækken, der skal til for at forstå Bhagavad-gītā, tabt, og derfor genoprettede Kṛṣṇa discipelsuccessionen med Arjuna, for Han betragtede Arjuna som Sin fortrolige ven og en stor hengiven. Som vi derfor skrev i vores Introduktion til Gītopaniṣad, skal Bhagavad-gītā forstås gennem paramparā-systemet. Da paramparā-systemet blev brudt, blev Arjuna valgt til at forny det. Ligesom Arjuna skal vi acceptere alt, hvad Kṛṣṇa siger. Først da kan vi forstå essensen af Bhagavad-gītā, og kun da kan vi forstå, at Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed.