TEXT 38
tvam ādi-devaḥ puruṣaḥ purāṇas
tvam asya viśvasya paraṁ nidhānam
vettāsi vedyaṁ ca paraṁ ca dhāma
tvayā tataṁ viśvam ananta-rūpa
tvam — Du; ādi-devaḥ — den Oprindelige Højeste Gud; puruṣaḥ — personlighed; purāṇaḥ — gammel; tvam — Du; asya — for dette; viśvasya — univers; param — det transcendentale; nidhānam — hvilested; vettā — kenderen; asi — Du er; vedyam — det, som kan vides; ca — og; param — det transcendentale; ca — og; dhāma — tilflugtssted; tvayā — af Dig; tatam — gennemtrængt; viśvam — universet; ananta-rūpa — O uendelige form.
Du er Guddommens Oprindelige Personlighed, den ældste og det endelige hvilested for denne manifesterede kosmiske verden. Du er den, der ved alt, og Du er alt, der kan vides. Du er det yderste tilflugtssted, der er hævet over de materielle kvaliteter. O ubegrænsede form! Hele denne kosmiske manifestation gennemtrænges af Dig!
FORKLARING: Alt hviler på Guddommens Højeste Personlighed. Han er derfor det yderste hvilested. Nidhānam betyder, at alt, selv Brahman- stråleglansen, hviler på Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa. Han er kenderen af alt, der sker i denne verden, og hvis der er nogen ende på kundskab, er det Ham, der er enden på al kundskab. Derfor er Han det kendte og det, der kan kendes. Eftersom Han er altgennemtrængende, er Han genstand for al viden. Da Han er årsagen i den åndelige verden, er Han transcendental. Han er også den højeste person i den transcendentale verden.