TEXT 46
kirīṭinaṁ gadinaṁ cakra-hastam
icchāmi tvāṁ draṣṭum ahaṁ tathaiva
tenaiva rūpeṇa catur-bhujena
sahasra-bāho bhava viśva-mūrte
kirīṭinam — med hjelm; gadinam — med kølle; cakra-hastam — med diskos i hånden; icchāmi — jeg ønsker; tvām — Dig; draṣṭum — at se; aham — jeg; tathā eva — i den position; tena eva — i den; rūpeṇa — form; catuḥ- bhujena — firarmede; sahasra-bāho — O Du tusindarmede; bhava — bliv blot; viśva-mūrte — O universelle form.
O universelle form, O Herre med de tusinde arme, jeg vil gerne se Dig i Din firarmede form med hjelm på hovedet og med stridskølle, diskos, konkylie og lotusblomst i hænderne. Jeg længes efter at se Dig i den form.
FORKLARING: I Brahma-saṁhitā (5.39) finder vi sætningen rāmādi- mūrtiṣu kalā-niyamena tiṣṭhan. Herren er for evigt situeret i hundredvis og tusindvis af former, hvoraf de mest fremtrædende er former som Rāma, Nṛsiṁha, Nārāyaṇa osv. Der findes utallige former, men Arjuna vidste, at Kṛṣṇa er Guddommens Oprindelige Personlighed, der havde antaget Sin midlertidige universelle form. Nu beder han om at få lov til at se Nārāyaṇa-formen, der er en åndelig form. Dette vers bekræfter uden tvivl Śrīmad-Bhāgavatams udtalelse om, at Kṛṣṇa er Guddommens Oprindelige Personlighed, og alle andre former kommer fra Ham (ŚB. 1.3.28). Han er ikke forskellig fra Sine fuldstændige ekspansioner, og Han er Gud i en hvilken som helst af Sine utallige former. I alle disse former fremtræder Han som en frisk ung mand, hvilket er et bestandigt karakteristisk træk ved Guddommens Højeste Personlighed. Den, der kender Kṛṣṇa, bliver øjeblikkeligt fri for enhver besmittelse fra den materielle verden.