TEXT 53
nāhaṁ vedair na tapasā
na dānena na cejyayā
śakya evaṁ-vidho draṣṭuṁ
dṛṣṭavān asi māṁ yathā
na — aldrig; aham — Jeg; vedaiḥ — gennem studium af Vedaerne; na — aldrig; tapasā — gennem streng askese; na — aldrig; dānena — gennem velgørenhed; na — aldrig; ca — også; ijyayā — gennem tilbedelse; śakyaḥ — det er muligt; evam-vidhaḥ — på denne måde; draṣṭum — at se; dṛṣṭavān asi — du har set; mām — Mig; yathā — som.
Den form, du ser med dine transcendentale øjne, kan ikke forstås gennem studier af Vedaerne alene eller ved at gennemgå streng askese, gennem velgørenhed eller gennem tilbedelse. Det er ikke gennem disse metoder, man kan se Mig, som Jeg er.
FORKLARING: Først åbenbarede Kṛṣṇa Sig for Sine forældre, Devakī og Vasudeva, i en firarmet form, og derefter forvandlede Han Sig til den toarmede form. Dette mysterium er meget svært at forstå for dem, der er ateister, eller for folk, der er blottet for hengiven tjeneste. Det er umuligt at forstå Kṛṣṇa for intellektuelle, der kun har studeret den vediske litteratur gennem deres grammatiske viden eller akademiske kvalifikationer. Han kan heller ikke forstås af personer, der kun kommer til templet officielt for at fremføre deres tilbedelse. De aflægger deres besøg, men de kan ikke forstå Kṛṣṇa, som Han er. Som det vil blive forklaret af Kṛṣṇa Selv i næste vers, kan Kṛṣṇa kun forstås af dem, der følger den hengivne tjenestes vej.