KAPITEL TOLV

TEXT 1: Arjuna spurgte: Hvem anses for at være de mest fuldkomne? Er det dem, der altid er behørigt engageret i Din hengivne tjeneste, eller dem, der tilbeder den upersonlige Brahman, det umanifesterede?

TEXT 2: Guddommens Højeste Personlighed sagde: De, der fæstner deres sind på Min personlige form, og som konstant er optaget af at tilbede Mig med stærk og transcendental tro, anser Jeg for at være de mest perfekte.

TEXTS 3-4: Men de, der til fulde tilbeder det umanifesterede, det, der ligger uden for sansernes opfattelsesevne, det altgennemtrængende, ufattelige, uforanderlige og ubevægelige – den upersonlige forestilling om den Absolutte Sandhed – når i sidste ende Mig ved at beherske de forskellige sanser, være ens indstillet over for alle og arbejde til gavn for alles velfærd.

TEXT 5: For dem, hvis sind er knyttet til den Højestes umanifesterede, upersonlige aspekt, er det meget vanskeligt at gøre fremskridt. Det er altid svært for dem, der er legemliggjorte, at gøre fremskridt i den disciplin.

TEXTS 6-7: Men dem, der efter at have fæstnet deres sind på Mig tilbeder Mig, tilegner Mig alle deres handlinger og uden afvigelse hengiver sig til Mig ved at være engageret i hengiven tjeneste og altid meditere på Mig, udfrier Jeg hurtigt fra oceanet af fødsel og død, O Pṛthās søn.

TEXT 8: Blot fokusér dit sind på Mig, Guddommens Højeste Personlighed, og engagér hele din intelligens i Mig. Således vil du med sikkerhed altid leve i Mig.

TEXT 9: Min kære Arjuna, O vinder af rigdomme, hvis du ikke kan fæstne dit sind på Mig uden afvigelse, følg da bhakti-yogaens regulerende principper, for på den måde vil du udvikle et ønske om at nå Mig.

TEXT 10: Hvis du ikke kan følge reglerne for bhakti-yoga, prøv da blot at arbejde for Mig, for ved at arbejde for Mig vil du komme til det fuldkomne stadie.

TEXT 11: Hvis du imidlertid ikke kan arbejde i denne bevidsthed om Mig, forsøg da at opgive alle resultater af dit arbejde og være forankret i selvet.

TEXT 12: Hvis du ikke kan arbejde i denne ånd, engagér dig da i at kultivere viden. Meditation er dog bedre end viden, og bedre end meditation er forsagelse af handlingernes frugter, for gennem en sådan forsagelse kan man få fred i sindet.

TEXTS 13-14: Den, der ikke er misundelig, men er en barmhjertig ven mod alle levende væsener, som ikke anser sig selv for en ejer af noget og er fri for falsk ego, som er den samme i både lykke og lidelse, som er tolerant, N altid tilfreds og selvbehersket, og som med beslutsomhed er engageret i hengiven tjeneste med sit sind og sin intelligens fæstnet på Mig – sådan en hengiven af Mig er Mig meget kær.

TEXT 15: Den, der ikke forvolder andre besvær, som ikke lader sig forstyrre af nogen, og som er ligevægtig i både lykke og lidelse, frygt og bekymring, er Mig meget kær.

TEXT 16: Min hengivne, der ikke er afhængig af tingenes almindelige forløb, og som er ren, dygtig, sorgløs, fri for al smerte og ikke stræber efter noget resultat, er Mig meget kær.

TEXT 17: Den, der hverken fryder sig eller sørger over noget, som ikke beklager sig eller begærer noget, og som forsager både det lykkevarslende og ulykkevarslende – en sådan hengiven er Mig meget kær.

TEXTS 18-19: Den, der er ens indstillet over for venner og fjender, som er ligevægtig i ære og vanære, varme og kulde, lykke og lidelse og berømmelse og skam, som altid er fri for urent selskab, som altid er tavs og tilfreds med hvad som helst, som ikke bekymrer sig om nogen fast bolig, som er forankret i viden, og som er engageret i hengiven tjeneste – en sådan person er Mig meget kær.

TEXT 20: De, der følger denne den hengivne tjenestes uforgængelige vej, og som fuldstændigt engagerer sig med tro og gør Mig til det højeste mål, er Mig meget, meget kære.