No edit permissions for Dansk

TEXT 32

anāditvān nirguṇatvāt
paramātmāyam avyayaḥ
śarīra-stho ’pi kaunteya
na karoti na lipyate

anāditvāt — på grund af evighed; nirguṇatvāt — fordi den er transcendental; parama — hinsides materiel natur; ātmā — ånd, sjæl; ayam — denne; avyayaḥ — uudtømmelig; śarīra-sthaḥ — situeret i kroppen; api — på trods af; kaunteya — O Kuntīs søn; na karoti — aldrig gør noget; na lipyate — ej heller indvikles han.

De, der ser med evighedens øjne, kan se, at den uforgængelige sjæl er transcendental, evig og uden for naturens kvaliteter. På trods af kontakten med den materielle krop gør sjælen ingenting og indvikles heller ikke, O Arjuna.

FORKLARING: Et levende væsen ser ud til at blive født på grund af den materielle krops fødsel, men i virkeligheden er det levende væsen evigt. Han fødes aldrig, og selv om han befinder sig i en materiel krop, er han transcendental og evig. Han kan derfor ikke gå til grunde. Af natur er han fuld af lyksalighed. Han involverer sig ikke i nogen form for materiel handling. Derfor indvikler de handlinger, der sker på grund af hans forbindelse med materielle kroppe, ham ikke.

« Previous Next »