TEXT 5
daivī sampad vimokṣāya
nibandhāyāsurī matā
mā śucaḥ sampadaṁ daivīm
abhijāto ’si pāṇḍava
daivī — transcendentale; sampat — aktiver; vimokṣāya — bestemt til befrielse; nibandhāya — til trældom; āsurī — dæmoniske egenskaber; matā — betragtes som; mā — vær ikke; śucaḥ — bekymret; sampadam — aktiver; daivīm — transcendentale; abhijātaḥ — født af; asi — du er; pāṇḍava — O Pāṇḍus søn.
De transcendentale egenskaber bidrager til befrielse, mens de dæmoniske egenskaber fører til trældom. Vær ikke bekymret, for du er født med de guddommelige egenskaber, O Pāṇḍus søn.
FORKLARING: Herren Kṛṣṇa opmuntrede Arjuna ved at fortælle ham, at han ikke var født med dæmoniske egenskaber. Hans deltagelse i slaget var ikke dæmonisk, for han gennemtænkte nøje, hvad der talte for og imod. Han overvejede, om respektable ældre som Bhīṣma og Droṇa skulle slås ihjel eller ej, så han handlede ikke under indflydelse af vrede, falsk prestige eller brutalitet. Han var derfor ikke af dæmonernes natur. For en kṣatriya eller kriger regnes det for transcendentalt at affyre pile mod fjenden, og at afstå fra en sådan pligt er dæmonisk. Arjuna havde derfor ingen grund til at beklage sig. Alle, der følger de regulerende principper for de forskellige ordener, er transcendentalt situeret.