KAPITEL ATTEN

TEXT 1: Arjuna sagde: O Du Stærkarmede, O Sansernes Herre, jeg vil gerne forstå, hvad der menes med forsagelse [tyāga] og med forsagelsens orden [sannyāsa], O Keśī-dæmonens banemand.

TEXT 2: Guddommens Højeste Personlighed sagde: At ophøre med handlinger, der bunder i materielle ønsker, er det, de store lærde kalder forsagelsens orden [sannyāsa]. Og at give afkald på resultaterne af alle handlinger er det, de vise kalder forsagelse [tyāga].

TEXT 3: Nogle lærde hævder, at alle former for frugtstræbende aktiviteter bør undgås som mangelfulde, men andre vismænd fastholder, at ofringshandlinger, velgørenhed og askese aldrig må opgives.

TEXT 4: O du bedste blandt Bhārataer, hør nu Min afgørelse med hensyn til forsagelse. O du tiger blandt mænd, ifølge skrifterne er der tre former for forsagelse.

TEXT 5: Ofringshandlinger, velgørenhed og askese må ikke forsages. De skal udføres. Ja, offer, velgørenhed og askese renser selv de store sjæle.

TEXT 6: Alle disse handlinger skal gøres uden tilknytning eller nogen forventning om resultat. De skal gøres som et spørgsmål om pligt, O Pṛthās søn. Dette er Min endelige mening.

TEXT 7: Foreskrevne pligter må aldrig forsages. Hvis man opgiver sin foreskrevne pligt på grund af illusion, siges en sådan forsagelse at være i uvidenhedens kvalitet.

TEXT 8: Hvis man opgiver sine foreskrevne pligter, fordi de er besværlige, eller af frygt for kropsligt ubehag, siges man at have forsaget i lidenskabens kvalitet. Den slags handlinger fører aldrig til forsagelsens ophøjelse.

TEXT 9: O Arjuna, når man gør sin foreskrevne pligt, udelukkende fordi den bør gøres, og forsager alle former for materielt selskab og enhver tilknytning til frugterne, siges ens forsagelse at være i godhedens kvalitet.

TEXT 10: Den intelligente forsager, der er situeret i godhedens kvalitet og hverken hader dårligt arbejde eller er knyttet til godt arbejde, har ingen tvivl med hensyn til arbejde.

TEXT 11: Det er så afgjort umuligt for et legemliggjort væsen at opgive alle handlinger. Men den, der forsager sine handlingers frugter, kan siges virkelig at have forsaget.

TEXT 12: Handlingens trefoldige frugter, nemlig de ønskede, de uønskede og en blanding af begge, tilfalder efter døden den, der ikke er forsagende. Men de, der er i forsagelsens orden, har intet sådant resultat at nyde eller lide under.

TEXT 13: O stærkarmede Arjuna, ifølge Vedānta er der fem årsager til enhver handlings fuldbyrdelse. Lær nu om disse fra Mig.

TEXT 14: De fem faktorer, der bestemmer enhver handling, er handlingsstedet [kroppen], aktøren, de forskellige sanser, de mange forskellige former for bestræbelse og yderst set Oversjælen.

TEXT 15: Enhver korrekt eller forkert handling, som et menneske gør med sin krop, sit sind eller sin tale, er forårsaget af disse fem faktorer.

TEXT 16: Derfor er den, der opfatter sig selv som den eneste aktør uden at tage de fem faktorer i betragtning, afgjort ikke videre intelligent og kan ikke se tingene, som de er.

TEXT 17: Den, der ikke er motiveret af falsk ego, og hvis intelligens er fri for indvikling, slår ikke ihjel, selv om han dræber mennesker i denne verden. Lige så lidt bindes han af sine handlinger.

TEXT 18: Kundskab, kundskabsobjektet og kenderen er de tre faktorer, som motiverer handling. Sanserne, handlingen og aktøren er de tre bestanddele, der udgør en handling.

TEXT 19: Ifølge den materielle naturs tre kvaliteter findes der tre slags viden, handlinger og arbejdere. Hør nu om dem fra Mig.

TEXT 20: Den viden, hvorigennem man ser den samme udelte åndelige natur i alle levende væsener, skønt de er opdelte i utallige former, bør du forstå som viden i godhedens kvalitet.

TEXT 21: Den viden, gennem hvilken man ser, at der i alle de forskellige kroppe befinder sig forskellige slags levende væsener, bør du forstå som viden i lidenskabens kvalitet.

TEXT 22: Og den meget sparsomme viden, hvor der intet kendskab er til sandheden, men man blot er knyttet til en bestemt slags arbejde, som var det et og alt, siges at være i mørkets kvalitet.

TEXT 23: Den handling, der er reguleret, og som gøres uden tilknytning, uden kærlighed eller had og uden ønske om frugtstræbende resultater, siges at være i godhedens kvalitet.

TEXT 24: Men den handling, der bunder i falsk ego, og som bliver gjort under store anstrengelser af den, der er ude efter at tilfredsstille sine lyster, kaldes handling i lidenskabens kvalitet.

TEXT 25: Den handling, der gøres under illusion uden hensyn til skriftlige retningslinjer og uden bekymring for fremtidige følger eller for den vold eller lidelse, den måtte forvolde andre, eller som er upraktisk, siges at være i uvidenhedens kvalitet.

TEXT 26: Den, der udfører sin pligt uden at omgås med den materielle naturs kvaliteter og uden falsk ego, og som med stor beslutsomhed og entusiasme ikke vakler i hverken medgang eller modgang, siges at være en arbejder i godhedens kvalitet.

TEXT 27: Den arbejder, der er knyttet til sit arbejde og arbejdets frugter med et ønske om at nyde disse frugter, som er grådig, altid misundelig og uren, og som lader sig gå på af glæde og sorg, siges at være i lidenskabens kvalitet.

TEXT 28: Den arbejder, der altid handler imod skrifternes anvisninger, som er materialistisk, stædig, svigefuld og dygtig til at fornærme andre, og som er doven, altid vranten og nølende, siges at være en arbejder i uvidenhedens kvalitet.

TEXT 29: Lyt nu, når Jeg giver dig en udførlig forklaring på de tre former for forståelse og beslutsomhed ifølge den materielle naturs tre kvaliteter, O vinder af rigdomme.

TEXT 30: O Pṛthās søn, den forståelse, igennem hvilken man ved, hvad der bør gøres, og hvad der ikke bør gøres, hvad man bør frygte, og hvad man ikke behøver at frygte, hvad der binder, og hvad der frigør, er i godhedens kvalitet.

TEXT 31: O Pṛthās søn, den ufuldkomne forståelse, der ikke kan skelne imellem religion og irreligion og imellem handlinger, der bør gøres, og handlinger, der ikke bør gøres, er i lidenskabens kvalitet.

TEXT 32: Den forståelse, der under fortryllelse af illusion og mørke anser irreligion for at være religion og religion for at være irreligion, og som altid stræber i den gale retning, er i uvidenhedens kvalitet, O Pārtha.

TEXT 33: O Pṛthās søn, den beslutsomhed, der er urokkelig, som understøttes med vedholdenhed gennem yoga-udøvelse, og som således behersker sindet, livet og sansernes aktiviteter, er beslutsomhed i godhedens kvalitet.

TEXT 34: Men den beslutsomhed, hvormed man holder fast ved de frugtstræbende resultater inden for religion, økonomisk udvikling og sansetilfredsstillelse, tilhører lidenskabens natur, O Arjuna.

TEXT 35: Og den beslutsomhed, der ikke formår at bevæge sig ud over drømmerier, frygtsomhed, beklagelse, vrantenhed og illusion – en sådan uintelligent beslutsomhed er i mørkets kvalitet, O Pṛthās søn.

TEXT 36: O du bedste af Bhārataer, hør nu fra Mig om de tre former for lykke, hvorigennem den betingede sjæl nyder, og hvorigennem han somme tider kommer til enden på al lidelse.

TEXT 37: Det, der til at begynde med kan forekomme som gift, men som ender med at være ligesom nektar, og som vækker én til selverkendelse, siges at være lykke i godhedens kvalitet.

TEXT 38: Den lykke, der stammer fra sansernes kontakt med sanseobjekterne, og som til at begynde med virker som nektar, men senere bliver som gift, siges at være af lidenskabens natur.

TEXT 39: Og den lykke, der er blind over for selverkendelse, som er vildfarelse fra først til sidst, og som stammer fra søvn, dovenskab og illusion, siges at være af uvidenhedens natur.

TEXT 40: Hverken her eller blandt halvguderne på de højere planetsystemer eksisterer der noget væsen, der er fri for disse tre kvaliteter, der stammer fra den materielle natur.

TEXT 41: Brāhmaṇaer, kṣatriyaer, vaiśyaer og śūdraer adskiller sig fra hinanden ved de egenskaber, der udspringer af deres respektive natur ifølge de materielle kvaliteter, O du fjendens tugter.

TEXT 42: Fredfyldthed, selvbeherskelse, askese, renhed, tolerance, ærlighed, viden, visdom og religiøsitet er de naturlige egenskaber, der kendetegner brāhmaṇaernes arbejde.

TEXT 43: Heltemod, styrke, beslutsomhed, snarrådighed, mod i kamp, gavmildhed og lederskab er de naturlige egenskaber, der kendetegner kṣatriyaernes arbejde.

TEXT 44: Agerbrug og beskyttelse af køer såvel som handel er vaiśyaernes naturlige arbejde, og for śūdraerne er der arbejde og tjeneste til andre.

TEXT 45: Enhver kan blive fuldkommen ved at følge naturen af sit eget arbejde. Hør nu fra Mig, hvordan det kan lade sig gøre.

TEXT 46: Ved at tilbede Herren, der er ophav til alle levende væsener, og som er altgennemtrængende, kan et menneske opnå fuldkommenhed ved at gøre sit eget arbejde.

TEXT 47: Det er bedre at holde sig til sin egen beskæftigelse, selv om man ikke gør den perfekt, end at påtage sig en andens beskæftigelse og udføre den perfekt. Pligter, der er foreskrevet i overensstemmelse med ens egen natur, påvirkes aldrig af syndige reaktioner.

TEXT 48: Enhver bestræbelse er behæftet med fejl, ligesom ild er dækket af røg. Derfor bør man ikke opgive det arbejde, der udspringer af ens natur, selv om et sådant arbejde er fyldt med fejl, O Kuntīs søn.

TEXT 49: Den, der er selvbehersket og utilknyttet, og som tilsidesætter al materiel nydelse, kan ved at udøve forsagelse opnå det højeste fuldendte stadie af frihed fra enhver reaktion.

TEXT 50: O Kuntīs søn, lær fra Mig, hvordan den, der har opnået denne perfektion, kan komme til det højeste fuldkomne stadie, Brahman, det højeste kundskabsstadie, ved at handle på denne måde, Jeg nu vil skitsere for dig.

TEXTS 51-53: Den, der er blevet renset gennem sin intelligens, som behersker sit sind med beslutsomhed, som har forsaget objekterne for sansetilfredsstillelse, som fri for tilknytning og aversion lever på et tilbagetrukket sted, som spiser kun lidt, som behersker sin krop, sit sind og sine ord, som altid er i trance, som er utilknyttet og fri for falsk ego, falsk styrke, falsk stolthed, begær, vrede, accept af materielle ting og falsk ejerfornemmelse, og som er fredfyldt – en sådan person bliver med sikkerhed ophøjet til selverkendelsens niveau.

TEXT 54: Den, der er således transcendentalt situeret, erkender øjeblikkeligt den Højeste Brahman og bliver fuldstændig lykkelig. Han sørger aldrig eller ønsker sig noget. Han er ens indstillet over for alle levende væsener. I den tilstand opnår han ren hengiven tjeneste til Mig.

TEXT 55: Man kan udelukkende forstå Mig, som Jeg er, som Guddommens Højeste Personlighed, gennem hengiven tjeneste. Og når man gennem en sådan hengivenhed er i fuld bevidsthed om Mig, kan man komme til Guds rige.

TEXT 56: Selv om Min hengivne er involveret i alle mulige ting, når han under Min beskyttelse og ved Min barmhjertighed den evige og uforgængelige bolig.

TEXT 57: Blot afhæng af Mig i alle aktiviteter og arbejd altid under Min beskyttelse. Vær i en sådan hengiven tjeneste helt bevidst om Mig.

TEXT 58: Hvis du bliver bevidst om Mig, overvinder du ved Min nåde alle det betingede livs forhindringer. Hvis du derimod ikke arbejder i denne bevidsthed, men handler af falsk ego uden at høre Mig, er du fortabt.

TEXT 59: Hvis du ikke handler i overensstemmelse med Min vejledning, men afstår fra at kæmpe, vil du blive ledt på vildspor. Ifølge din natur vil du uvægerligt blive involveret i krigsførelse.

TEXT 60: Under illusion undslår du dig nu for at handle i overensstemmelse med Mine anvisninger. Men du vil blive tvunget af det arbejde, der udspringer af din egen natur, og ende med alligevel at gøre nøjagtig det samme, O Kuntīs søn.

TEXT 61: Den Højeste Herre befinder Sig i hjertet på alle levende væsener og leder deres færden, imens de sidder som på en maskine af materiel energi, O Arjuna.

TEXT 62: Overgiv dig helt og aldeles til Ham, O Bharatas efterkommer. Ved Hans nåde vil du opnå transcendental fred og den højeste og evige bolig.

TEXT 63: Således har Jeg forklaret dig en viden, der er endnu mere fortrolig. Overvej nu dette nøje og gør så, hvad du ønsker at gøre.

TEXT 64: Fordi du er Min meget kære ven, giver Jeg dig nu Min bedste instruktion, den mest fortrolige viden af alle. Hør nu dette fra Mig, for det er til dit eget bedste.

TEXT 65: Tænk altid på Mig og bliv Min hengivne, tilbed Mig og fremfør dine hyldester til Mig. Således kommer du med sikkerhed til Mig. Jeg lover dig dette, for du er Min meget kære ven.

TEXT 66: Opgiv alle forskellige former for religion og overgiv dig blot til Mig. Jeg skal udfri dig fra alle syndige reaktioner. Frygt ikke.

TEXT 67: Denne fortrolige viden må aldrig forklares for dem, der ikke er asketiske, hengivne eller engageret i hengiven tjeneste, og heller ikke for den, der er misundelig på Mig.

TEXT 68: Den, der forklarer denne største af alle hemmeligheder for de hengivne, garanteres ren hengiven tjeneste, og til sidst vender han tilbage til Mig.

TEXT 69: Der er ingen tjener, Jeg holder mere af i denne verden end ham, og der vil heller aldrig nogensinde være nogen, Jeg holder mere af.

TEXT 70: Og Jeg bekendtgør, at den, der studerer denne hellige samtale mellem os, tilbeder Mig med sin intelligens.

TEXT 71: Og den, der lytter med tro og uden misundelse, bliver fri for syndige reaktioner og kommer til de gode planeter, hvor de fromme dvæler.

TEXT 72: O Pṛthās søn, O vinder af rigdomme, har du lyttet til dette med et opmærksomt sind? Og er din uvidenhed og illusion nu bortvejret?

TEXT 73: Arjuna sagde: Min kære Kṛṣṇa, O Du ufejlbarlige, min illusion er nu overstået. Ved Din nåde har jeg genvundet min hukommelse. Jeg står nu fast og er fri for tvivl og rede til at handle ifølge Dine instruktioner.

TEXT 74: Sañjaya sagde: Således har jeg hørt samtalen mellem to store sjæle, Kṛṣṇa og Arjuna, og så vidunderligt er dette budskab, at hårene rejser sig på mit hoved.

TEXT 75: Ved Vyāsas nåde har jeg hørt disse højst fortrolige samtaler direkte fra mesteren over al mystik, Kṛṣṇa, der personligt talte til Arjuna.

TEXT 76: O Konge, når jeg igen og igen genkalder mig denne forunderlige og hellige dialog mellem Kṛṣṇa og Arjuna, glædes og begejstres jeg hvert eneste øjeblik.

TEXT 77: O Konge, når jeg erindrer mig Herren Kṛṣṇas vidunderlige form, bliver jeg mere og mere slået af forundring, og jeg frydes igen og igen.

TEXT 78: Hvorend Kṛṣṇa, mesteren over al mystik, er, og hvorend Arjuna, den suveræne bueskytte, befinder sig, dér vil der med sikkerhed også være overdådighed, sejr, usædvanlig styrke og moral. Det er min konklusion.