TEXT 36
sukhaṁ tv idānīṁ tri-vidhaṁ
śṛṇu me bharatarṣabha
abhyāsād ramate yatra
duḥkhāntaṁ ca nigacchati
sukham — lykke; tu — men; idānīm — nu; tri-vidham — de tre former for; śṛṇu — hør; me — fra Mig; bharata-ṛṣabha — O du bedste blandt Bhārataer; abhyāsāt — gennem udøvelse; ramate — man nyder; yatra — hvor; duḥkha — på lidelse; antam — enden; ca — også; nigacchati — kommer til.
O du bedste af Bhārataer, hør nu fra Mig om de tre former for lykke, hvorigennem den betingede sjæl nyder, og hvorigennem han somme tider kommer til enden på al lidelse.
FORKLARING: En betinget sjæl prøver igen og igen at nyde materiel lykke. På den måde tygger han det allerede tyggede. Men af og til sker det under en sådan nydelse, at han bliver frigjort fra den materielle forvikling ved at komme i forbindelse med en stor sjæl. Den betingede sjæl er med andre ord altid optaget af en eller anden form for sansetilfredsstillelse, men når han gennem godt selskab forstår, at det er intet andet end det samme om og om igen, og således vækkes til sin virkelige Kṛṣṇa-bevidsthed, bliver han sommetider udfriet fra en sådan monoton såkaldt lykke.