TEXT 8
duḥkham ity eva yat karma
kāya-kleśa-bhayāt tyajet
sa kṛtvā rājasaṁ tyāgaṁ
naiva tyāga-phalaṁ labhet
duḥkham — ulykkeligt; iti — således; eva — afgjort; yat — som; karma — arbejde; kāya — for kroppen; kleśa — besvær; bhayāt — af frygt for; tyajet — hvis han opgiver; saḥ — han; kṛtvā — idet han udfører; rājasam — i lidenskabens kvalitet; tyāgam — forsagelse; na — ikke; eva — afgjort; tyāga — af forsagelse; phalam — resultatet; labhet — han kan opnå.
Hvis man opgiver sine foreskrevne pligter, fordi de er besværlige, eller af frygt for kropsligt ubehag, siges man at have forsaget i lidenskabens kvalitet. Den slags handlinger fører aldrig til forsagelsens ophøjelse.
FORKLARING: Den, der er i Kṛṣṇa-bevidsthed, skal ikke holde op med at tjene penge af frygt for, at han udfører frugtstræbende handlinger. Hvis man ved at arbejde kan anvende sine penge i Kṛṣṇa-bevidsthed, eller hvis man kan fremme sin transcendentale Kṛṣṇa-bevidsthed ved at stå tidligt op om morgenen, skal man ikke afholde sig fra det på grund af frygt, eller fordi sådanne ting anses for besværlige. Den slags forsagelse er i lidenskabens kvalitet. Resultatet af lidenskabeligt arbejde er altid lidelse. Hvis man forsager sit arbejde i den ånd, opnår man aldrig resultatet af forsagelse.