Bg 2.34
akīrtiṁ cāpi bhūtāni
kathayiṣyanti te ’vyayām
sambhāvitasya cākīrtir
maraṇād atiricyate
akīrtim — vanære; ca — også; api — frem for alt; bhūtāni — alle mennesker; kathayiṣyanti — vil tale; te — om dig; avyayām — altid; sambhāvitasya — for et respekteret menneske; ca — og; akīrtiḥ — dårligt rygte; maraṇāt — end døden; atiricyate — er værre.
Folk vil for altid tale om din skændselsgerning, og for en respektabel person er vanære værre end døden.
FORKLARING: Både som filosof og Arjunas ven afsiger Herren Kṛṣṇa nu Sin endelige kendelse over Arjunas vægring ved at kæmpe. Herren siger: “Arjuna, hvis du forlader slagmarken, før slaget overhovedet er gået i gang, vil folk kalde dig en kryster. Og hvis du er ligeglad med, at folk vil smæde dig, men at du i det mindste vil redde livet ved at flygte fra slagmarken, er Mit råd til dig, at så vil det være bedre for dig at dø i kampen. For en anset mand som dig er vanære værre end døden. Du bør ikke flygte af frygt for dit liv. Det er bedre at falde i slaget. Det vil redde dig fra vanæren ved at misbruge Mit venskab og miste din anseelse i samfundet.”
Herrens endelige vurdering var altså, at det var bedre for Arjuna at dø i slaget end at trække sig ud af kampen.